1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Overlæge Victor Christian Frederik Bondesen

Dansk Biografisk Leksikon (1934)
Bondesen, Victor Christian Frederik, 1813-83, Læge. F. 8. Dec. 1813 i Lynge ved Hillerød, d. 20. Dec. 1883 i Kbh. (Garn.), begr. sst. (Garn.). Forældre: Sognepræst Eskil B. (1762-1824) og Sophie Magdalene Lund (1781-1853). Gift 10. Juli 1844 i Assens med Philesina Rebekka (Betzi) Baumann, f. 12. April 1821 i Assens, d. 20. Marts 1910 i Kbh., D. af Distriktskirurg, Justitsraad Peter Joachim B. (1766-1847, gift med Helene Birthe Marie Bachmann, 1773-18°5, Enke efter Sognepræst Hans Adolph Agerbek, 1755-99) og Margrethe Elisabeth Svendsen (1789-1872).
B. dimitterede s privat 1832 og tog Lægeeksamen 1838. Han dyrkede derefter særligt Studiet af Anatomi og Kirurgi, var Reservekirurg ved det kirurgiske Akademi og i en lang Aarrække Prosektor ved det anatomiske Museum, ligesom han 1846 konkur
rerede til Lektoratet i Anatomi sammen med A. Hannover og I. Ibsen. 1842 var han blevet Militærlæge og deltog som konst. Overlæge i Felttogene 1848-50. 1853 erhvervede han sig Doktorgraden ved en anatomisk-kirurgisk Afhandling. 1854 blev han Overlæge i Hæren og virkede som saadan i Felttoget 1864. 1880 blev han overordnet Læge i 1. Generalkommandodistrikt. I de lægevidenskabelige Tidsskrifter har han givet forskellige anatomisk kirurgiske Meddelelser, 1871-74 var han fast Censor ved Lægeeksamen. – R. 1848. DM. 1864. K.2 1882. – Hans Søn Peter Joachim B., f. 4. Marts 1852 i Kbh., d. 31. Marts Ig08 sst., dimitteret 1870 fra Metropolitanskolen, tog Lægeeksamen 1877 og dyrkede derefter særlig Studiet af Fødselshjælp og af Kirurgi.
Efter 1883 at have taget Doktorgraden med en kirurgisk Afhandling blev han 1884 Reservekirurg ved Kommunehospitalet, Korpslæge i Hæren 1890, Overlæge 1907, Forstander for en kgl. Vaccinationsanstalt 1900, var 1904-08 Borgerrepræsentant. – R. 1895.
Jul. Petersen (V. Meisen*)