1864-Arkivet

Den 28de April dette år døde uventet, efter få Dages Sygdom, Oberst i Ingenieurcorpset Frederik Christian Good, Departementschef i Krigsministeriet.
Budskabet om hans Død vakte stor og almindelig Deltagelse, thi han var elsket og afholdt som Få, og det usædvanlig store Følge, som den 4de Maj bivånede den gribende Højtidelighed, der fandt Sted ved hans Jordefærd, vidnede om, at det var en af Landets bedste Sønner, som her stædedes til Hvile.
Frederik Christian Good, der fødtes i København den 10de Maj 1827, var yngste Søn af Købmand Daniel Good og Mariane Good, født Duutzfeldt; hans Bedstefader var Engelskmand. Faderen døde allerede 1837, og det tilfaldt Moderen at opdrage den efterladte Børneflok; til dette Hverv medbragte hun sjældne Gaver, og hende skyldte Frederik Good den første Spire til den inderlige Gudsfrygt og faste Christentro, som fulgte ham gjennem hele Livet og var hans Støtte under alle Forhold. Endnu på sit Dødsleie mindedes han med kjærlighedsfuld Taknemmelighed denne sin store Gjæld til Moderen.
Efter at have gennemgået Efterslægtselskabets Skole som Nr. 1 i så godt som alle Classer, indtrådte han 17 År gammel på den kongelige militære Højskole, som han gennemgik fra 1844 til 48. Afgangseksamen skulde netop tages, da Krigen udbrød og forhindrede dens Afholdelse, Elevernes Nummerfølge fastsattes derfor ved Afstemning imellem dem selv indbyrdes, og blandt Ingenieureleverne tildeltes der Good enstemmig den øverste Plads. Ved Indtrædelsen på Højskolen var han udnævnt til Secondlieutenant i Artilleriet, ved Udtrædelsen forfremmedes han til Premierlieutenant i Ingenieurcorpset.
I Krigen 1848-50 deltog han med Hæder, dels ansat ved Feltingenieurdetachementet, dels som Adjutant ved Ingenieurcommandoen. Han var med i Fægtningerne den 23de April 1849 ved Kolding og den 7de Maj samme År ved Gudsø, deltog delt 6te Juli 1849 i Udfaldet fra Fredericia og den 25de Juli 1850 i Slaget ved Isted. Under Hærens Ophold ved Danevirke pådrog han sig en meget hæftig og hårdnakket Feber, som forfulgte ham gennem flere År.
I Foråret 1851 var han ansat ved Græsereguleringscominissionen i Rendsborg, blev senere samme År Commandeur for den holstenske Pionerafdeling, der garnisonerede i denne By, og tog som sådan Tropperne i Ed efter Krigen. Efter i 1852 at være forflyttet til København som Compagnichef ved Ingenieurtropperne, blev han i 1853 udnævnt til Capitain og kort derefter designeret til Lærer i Civilbygningskonst på Højskolen, i hvilken Anledning han for sin Uddannelses Skyld foretog en Reise i Udlandet i 1853-54. Fra 1855 til 1866 var Good Lærer på Højskolen i det ovennævnte, for Ingenieurofficerer så vigtige Fag; men denne hans Lærervirksomhed blev dog ikke uden Afbrydelse, idet han i 1861 forestod Befæstningen af Dybbøl-Stillingen, i 1863 ledsagede Chefen for Ingenieurcorpset General Schlegel på en speciel Mission til Frankrig, og under Krigen 1864 var ansat under Ingenieurecommandoen ved den active Armee.
I denne Krig deltog han i Dybbøl-Stillingens Forsvar fra Begyndelsen til Enden, idet han blandt Andet forestod Skandsernes Vedligeholdelse i den mest truede Del af Stillingen på venstre Fløj, samt Anlægget af den tilbagetrukne Linie bag samme Fløj. Selv under de alvorligst Forhold altid udførende sin Gerning med urokkelig Ro, Dygtighed og Samvittighedsfuldhed, opmuntrede han samtidig sine yngre Kammerater og søgte at indgive dem det samme gudhengivne Mod, som han selv i så høj Grad besad. I 1866 udnævntes han til Stabschef ved Ingenieurcorpset og i Sommeren 1868, efter at være trådt udenfor Nummer i dette Corps, til Chef for Krigsministeriets 2det Departement (Materieldepartementet). I denne Stilling forblev han, der i 1873 var bleven udnævnt til Oberst uden Nummer i Ingenieureorpset, indtil sin Død.
Han var decoreret, med Danebrogsordenens Commandeurkors II og Danebrogsmændenes Hæderstegn, samt var Ridder af den franske Æreslegion og Commandeur af den svenske Sværdorden. At han var prydet med Erindringsmedaljen for begge Krige, er en Selvfølge.
I 1854 Ægtede Good Frøken Louise Beeken, Datter af Lægen, Justitsråd, Dr. med. Beeken i Rendsborg. Foruden sin Enke efterlader han en Søn, der nu står faderløs i samme Alder, i hvilken Good mistede sin Fader.
Når man med få ord skal charakterisere Oberst Good, så ville sikkert Alle, som have stået i Forhold til ham, være enige i, at han var en sjælden ædel, Personlighed, af en ren og uplettet Charakter og et sandt christeligt Sind; han havde en klar Forstand, mer end almindelige Kundskaber og en fint dannet Ånd. Disse Egenskaber, formede med en stor Beskedenhed og en gennemgående human Tænkemåde, gjorde Good til den på en Gang dygtige og elskelige Mand, som vandt Alle, der kom i Berørelse med ham, både i Forretninger og i Omgang. Hans Elever ville mindes den ualmindelig tiltalende og frugtbringende Måde, hvorpå han forstod at undervise, den Sympati, Tillid og Hengivenhed, han indgød; hans Kammerater i Ingenieurcorpset ville erindre ham som en af Corpsets bedste Officerer, hans Medarbejdere i Ministeriet som en ligeså nidkær og duelig, som trofast og elskværdig Collega – Alle i og udenfor Hæren, der have kendt ham, ville bevare ham i et velsignet Minde; thi han havde ingen Fjender, kun Venner. Som hans Liv havde været, således var hans Død, og den dybt følte Tale, der Led ved hans Båre, kunde derfor aflægge et fuldttonende Vidnesbyrd om, hvorledes han i frejdig Tro og frimodig Bekendelse glædede sig til at indgå til den Herre, som han havde tjent alle sine Dage.

Dansk Biografisk Leksikon, 1936, bd.VIII:
Good, Frederik Christian, 1827-80, Officer. F. 10. Maj 1827 i Kbh. (Fransk Ref.), d. 28. April 1880 sst. (Garn.), begr. sst. (Garn.). Forældre: Købmand Daniel G. (1788-1837) og Mary Ann Duntzfeldt (1796-1867). Gift 11. Okt. 1854 i Rendsborg med Louise Cathinka Beeken, f. 23. Marts 1834 i Rendsborg, d. 4. Dec. 1900 i Kbh., D. af Regimentskirurg, Justitsraad, Dr. med.
Johan Christian B. (1783-1855, gift l° 1815 med Anna Ursula Christiane Rasmussen, 1793-1825, 2° 1826 med Elisabeth Dorothea Jensen, ca. 1792-1830, 4° 1843 med Nathalie Christine Glahn, 1809-97) og Louise Augusta Hudeman (1803-36).
Ved sin Indtræden i den militære Højskole 1844 udnævntes G. til Sekondløjtnant uden Anciennitet a la suite i Artilleriet, men 1846 blev Ancienniteten rykket tilbage til 1844. Ved Afgangen fra Højskolen 1848 blev han Premierløjtnant i Ingeniørkorpset og deltog i Krigen 1848-50. 1851 blev han kar. Kaptajn, foreløbig uden Anciennitet, 1853 Kaptajn II, 1855 sattes han a la suite ved Korpset og blev Lærer ved Højskolen, fra 1859 med kongelig Udnævnelse som saadan. Fra 1863 fik han Gage som Kaptajn I; 1864 deltog han i Krigen, var derefter atter Lærer indtil Højskolens Ophævelse 1866, da han vendte tilbage til Ingeniørkorpset, hvor han blev Stabschef. 1868 blev han Chef for Krigsministeriets 2. Departement, i hvilken Stilling han forblev til sin Død – fra 1873 som Oberst. Som Departementschef ledede han de betydningsfulde Udstykninger og Bortsalg af Fæstningsterrænet ved Kbh. i hine Aar. – R. 1860. DM. 1864. K.2 1876. – Tegning af Edv. Lehmann i Garnisonsbiblioteket. Træsnit af H. P. Hansen 1880.

III. Tid. 30. Maj 1880.
V. E. Tychsen (Rockstroh*)