1864-Arkivet
Vores lille søn er døbt efter dig
Anna Katrine er en 32-årig gårdmandsdatter fra egnen omkring Haderslev. Hun skriver til hendes mand, den 31-årige Jacob, som var forstærkningsmand ved 22. Regiment. Begge har kun gennemgået almueskolens uddannelse. Uddrag af brev skrevet den 4. april, hvor Jacob er i Dybbølstillingen. På Stormdagen den 18. april 1864 skulle Jacob have stået forrest sammen med 22. Regiment mod de preussiske angribere. Men pga. bylder er han indlagt på lazaret i Rudkøbing, så han overlever slaget den 18. april, hvor 22. Regiment nærmest blev udslettet.
Kære Mand
Jeg kan Gudskelov lade dig vide, at jeg er godt på bedring igen, men den længsel og savn efter dig, den trænger mig til hjertet, kære Mand; men Gud hjælp og styrk og beskyt dig, det beder jeg Vor Herre om. Gud giv fred, til du kunne komme hjem igen til mig og vores små børn: større glæde kunne jeg ikke få her på Jorden mere.
Jeg skulle hilse dig fra Præsten, han var her på Palme-Søndagen at døbe vores lille søn, han kunne ikke tale med mig om dig, uden han måtte vende sig om for at skjule hans tårer, da krigen ligger ham tungt på.
Vores lille søn er døbt efter dig; præsten ville have det, og det synes jeg og godt om; han sagde: Den tid, som barnet er født i, den glemmer I aldrig. Han bad mange bønner både for mig og dig, og han bad til Vor Herre om din hjemkomst, og jeg takkede ham; han talte med vores børn og klappede dem; han så din portræt, han sagde, du står modig, og så bad han mig om at se en brev fra dig. Han glædede sig over, at du bad til Vor Herre, han trøstede mig.
Nu vil jeg afbryde, kære mand, for denne gang, jeg kan ikke godt tåle det længere. Jeg beder dig, at du skriver så snart så muligt, jeg er så bange, for at du mangler penge, når brevene ikke er kommen til stede. Min søster Bine er her og vil blive her, så længe jeg kan selv. Flittig hilsen fra vore små børn; de har været ovre ved deres Moster i seksten dage, men nu er de kommen hjem igen, da jeg nu, Gud ske Lov, kan være noget oppe. Flittig hilsen fra broder og alle venner, Især fra P.D.; han har været her at pløje grønjord i dag. Nu vil jeg afbryde, kære mand, for denne gang, jeg kan ikke godt tåle det længere. Jeg beder dig, at du skriver så snart som muligt, jeg er så bange for at du mangler penge, når brevene ikke er kommen til stede. Nu Ikke mere denne gang, kære Mand, flittig hilsen til dig fra din til Døden trofaste kone. Skriv snart igen!
Anna Katrine K.
Skriv snart igen!