1864-Arkivet

Tegnet af Carl Baagøe og bla. bragt i “To Hundrede træsnit fra krigen i Danmark 1864”. 

Flåden i 1864

En flådekommission pegede i 1857 på to væsentlige faktorer for størrelsen af en fremtidig dansk flåde. For det første skulle Danmark have en flåde, der kunne matche Sverige-Norge’s primært for at kunne sikre sig en alliance med denne nabo. For det andet skulle flåden kunne imødegå den voksende trussel fra stormagten Preussen.

Denne sydlige nabo havde ikke tidligere været nogen trussel i sømilitær henseende. Men nu havde Preussen påbegyndt skabelsen af en flåde, som ifølge den preussiske ministerpræsident von Manteuffel i løbet af en årrække skulle overgå den danske. Flådekommissionen lagde vægten på en flådestyrke med relativt store skibe bla. med svære dampdrevne skruefregatter, der var større end til sammenligning fregatten Jylland.

iden var dog allerede løbet fra disse svære fregatter, hvilket erfaringerne fra den nyligt overståede Krimkrig 1854-56 viste. Her så man nemlig for første gang panserskibene i aktion. I lyset af de nye erfaringer indkøbte man i 1862 i England flådens første panserskibe, skrueskonnerterne Absalon og Esbern Snare. Begge var beklædt med et let sidepanser på knap 6 cm tykkelse og hver udrustet med 3 kanoner. Skruefregatten Peder Skram, hvis bygning netop var påbegyndt, skulle beklædes med jernplader, og sejllinieskibet Dannebrog fra 1850 skulle ombygges til en panserskruekorvet.

Den mest spektakulære anskaffelse til flåden var det helt moderne panserbatteri Rolf Krake. Dette var af den engelske tårnskibstype, som man bevidst havde valgt frem for den amerikanske monitortype, da denne havde vist sig ikke at være særlig sødygtig.

Den danske flåde var således ved krigsudbruddet i 1864 en blanding af moderne panserskibe og forældede sejlskibe, hvilket i øvrigt var typisk for denne overgangstid. Af panserskibe havde flåden tre: et panserbatteri og to panserskonnerter, desuden kunne panserkorvetten Dannebrog forventes klar i løbet af en måned, mens Peder Skram ikke kunne være klar før i begyndelsen af 1865. Hovedparten af flåden var således stadig upansret og bestod af 10 upansrede skrueskibe af forskellig størrelse med 264 kanoner, 4 rene sejlskibe – alle større enheder med i alt 166 kanoner, 7 hjuldampskibe med 31 kanoner, 7 skruekanonbåde med 14 kanoner samt 40 rokanonbåde. Desuden havde man en nyskabelse i form af 13 jerntransportbåde, der var en slags “landgangsfartøjer” med porte til hurtig ind- og udladning af tropper, heste og kanoner. En transportbåd kunne fx. medtage 400 mand infanteri, men bådene skulle slæbes af dampskibe, da de ikke selv havde noget fremdrivningsmiddel.

Overfor den danske flåde stod den endnu svage preussiske flåde, der bestod af ikke mindre end 21 skruekanonbåde men kun få større krigsskibe i form af korvetter. Den danske flåde var altså den preussiske klart overlegen. Derimod var den østrigske flåde, som havde base i Adriaterhavet, på flere punkter den danske overlegen. Dette havde ingen betydning i krigens begyndelse, da det tog 3 måneder for østrigerne at nå frem til krigsskuepladsen. Den første træfning ved Helgoland resulterede alligevel i en dansk sejr, men det var også kun mod den østrigske fortrop. Herefter var der ikke andet at gøre for danskerne end at koncentrere kræfterne om Østersøen og Kattegat.