1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Vi måtte ingen bomster bære

Sekondløjtnant Laurits Lassen ved 3. Regiment 6. Kompagni fortæller.

Endelig den 7. august kl. 7 om eftermiddagen ankom vi til København pr. jernbane. Ved ankomsten var en del damer mødte på banegården og fordelte blomster til soldaterne, men der var ligesom en trykkende stemning. Heller ikke forbedrede det stemningen, at med ordren til afmarch kom tillige befaling til at fjerne alle blomsterne såvel fra udrustningen som, fra påklædningen, og i stram march og med højtidelig alvor og uden musik rykkede vi ind i byen og ud på artillerikasernen på Christianshavn.