1864-Arkivet

Kl. 11 om aftenen kom vi til Fåborg. Der var allerede stor trængsel i havnen, flere skibe måtte losse i både, hvilket havde sine vanskeligheder ved nattetider, især da søen havde begyndt at rejse sig. Der var mange mennesker på skibsbroen, havnepladsen og dens nærmeste omegn, da vi gik i land, af hvilke nogle delte forfriskninger ud, medens andre solgte hvedebrød og snapse; men de fleste lyttede efter nyt fra slaget og spurgte efter venner og frænder. Selvfølgelig var stemningen også meget trykket. En særdeles trivelig herre kom hen til os og sagde: “I dag har I nok ikke gjort jeres pligt, karle!”. Jeg svarede sagtens lidt bittert, da jeg følte det uberettigede i, at han uden videre kastede en sådan beskyldning ud, selv om han flettede et lille “nok” imellem “Så skulle De være kommet, thi De ser ud til at kunne udrette noget; men forresten har vi været, hvor vi skulle være, og udrettet, hvad vi var sat til, – lad så enhver svare for sig!” Med den besked listede han af, vel sagtens med den tanke, at det ikke var værd at indlade sig på nogen videre samtale.