1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Gravsted for løjtnant Theodor Schmidt

Gravstedet består af sort støbejernskors med hvid skrift. Korset er siden kommet tilbage. Gravstedet befinder sig på Augustenborg Kirkegård.

Inskription:

Hier ruhet Lieutenant Theodor Schmidt v. 15te R. 7te Comp. geb. in Rendsburg, verwundet d. 6te April in den Düppeler Schanzen, gest. d. 8te April 1864 im Lazaret zu Augustenburg.

På korsets bagside:

Sanft ruhe deine Asche.

Fra 1947 blev jernkorset erstattet med en sten af bornholmsk granit med samme indskrift. Det gamle jernkors blev derefter opbevaret i krigssamlingen fra 1864 på Museet på Sønderborg Slot. Der befinder sig en mindesten på det sted på Dybbøl Banke, hvor Theodor Schmidt blev såret ved en granat. Theodor Christopher Carl Schmidt er et spændende eksempel på, at der var officerer i den danske hær, som havde kæmpet på slesvig-holstensk side i 1848-51, men som efter borgerkrigens afslutning optages i den danske hær. De gør deres pligt som soldater i krigen 1864 på trods af deres, må vi formode, sympati for den slesvig-holsteske sag. Theodor Christopher Carl Schmidt blev født den 3. december 1811 i Rendsborg Fæstning. Gik fra 1817 – 6. juli 1926 på Borgerskolen i Rendsborg og inrulleredes den 6. juli 1826 som spillemand i Oldenborgske Infanteri Regiment på avancement. Fra 6. juli 1926 – 5. april 1828 gik han i militærskolen i Rendsborg. Fra 1. maj 1828 – 31. maj 1832 i undervisningsanstalten for underofficerer samme sted. Den 25. april 1830 udnævntes han til underofficer i Oldenborgske Infanteri Regiment og i 1842 til våbenmester i 15. Bataillon. Den 24. marts 1848 blev han oversergent i 2. Slesvigske-holstenske Infanteri Bataillon. I marts 1849 kom ham til 2. Reserve Infanteri Bataillon og senere til 12. Slesviog-holstenske Infanteri Bataillon. Han deltog i felttogene mod Danmark i årene 1848 og 1850. 1848: den 9. april ved Bov, den 23. april ved Slesvig, 29. juli ved Haderslev. 1850: den 25. juli ved Isted, den 8. august i forpostkampen ved Friedrichshoff, den 12. september ved Mysunde. Efter kampene ved Mysunde udnævntes han den 6. oktober 1850 til sekondløjtnant. Overgik den 1. april 1851 til 3. Holstenske Infanteri Bataillon og blev den 17. december forsat til 1. Infanteri Bataillon (stambog nr. 14, s. 70). Tillagt anciennitet som sekondløjtnant fra 27. oktober 1851. I 1864 var Theodor Christopher Carl Schmidt sekondløjtnant ved 15. Infanteriregiment. Den 5. april 1864 lopholdt han sig i en jordhule, der var bygget tæt bag løbegraven mellem skanse 3 og skanse 4. Kompagnikommandørens oppasser var netop gået indtil ham for at samle op på sagerne i forbindelse med den nært forestående afløsning, da en granat går gennem taget og eksploderer. Jord og halm hvirvles i vejret og døren sprang op. Oppassren kom styrtende ud med begge hænder for ansigtet men fejlede ellers intet. Kun hans hue var forsvunden. Sekondløjtnant Schmidt lå derimod og klagede sig i døråbningen. Han var ved fuld bevidsthed, kendte sine omgivelser og talte dansk, hvilket han i reglen ikke gjorde. Der var hverken sår eller blod at se på ham. Kun et skød var revet af hans frakke. Men efter at han var bragt til lazarettet på Augustenborg Slot, døde han 2 dage senere den 8. april af de indvendige blødninger, som granatens sprængning havde forårsaget. Han blev begravet på Augustenborg Kirkegård den 10. april 1864, hvor hans grav endnu findes.