1864-Arkivet

I dag den 13. april er jeg vågnet op med ordren til, at vi skal afsted igen. Klokken 7 i aften overtager vi vagten, i den sidste parallel, hvor der er utroligt vådt og mudret, og hvor man ikke engang kan røre sig. Der er mange her, der er bange og urolige for, at danskerne skal trække sig ud, at de skal løbe derfra, uden at vi bemærker det, som ved Dannevirke, da vil danskerne sende patruljer frem og samtidig trække hele Bataljoner tilbage. Hvis vi bliver ved med at arbejde som nu, regner jeg med, at vi har Skanse 1 til 3,og det uden besvær. Skanse 4, er fjenden i færd med at udbygge og også bagved denne er der arbejde i gang, den bliver svær at tage. Vi er i gang med at opstille et svært 24 punds batteri ved Lillemølle, den vil kunne tage Skanse 4 og det bagved liggende under kraftig ild, så mon ikke de pakker sammen? Jeg har ikke set batteriet, nogle mener ikke det er muligt på grund af batterierne på Als. Dog skal batterierne på Als også have taget alvorlig skade, det skal nok gå.

Eftermiddag: Vi rykker nu ud, på vagt. Jeg var for nylig fremme, for at orientere mig, i dag rykker hele regimentet ud, frem til sidste parallel, hvor den fjendtlige ild kan nå os, men i de sidste 3 dage har fjenden ikke afgivet et eneste skud fra skanserne, men trukket deres kanoner tilbage. Det ser ud til at fjenden er ved at være mør, kun forposterne foran skanserne er fremme. Jeg har ikke tid til mere, da vi skal rykke ud om en halv time. Jeg er ved godt mod, sund og rask og fuld af fortrøstning, om at det snart er forbi. I morgen kommer jeg først sent hjem og sover længe næste dag. Lev vel.

De ord som, von Jena sluttede med “Jeg vil sove længe”, blev desværre rigtige. Bataljonen (en bataljon er på 800-1000 mand) havde til opgave i området fra skanse 1 til 4 at trænge den danske hær 300 skridt tilbage for at give plads til den fjerde parallel. Det gjaldt om hurtigt få gravet skyttehuller til forposterne. Efter, at denne opgave var løst, inspicerede von Jena posterne sammen med sin adjudant Premierløjtnant Kræhe. Efter at have passeret 2. kompagni og derefter 4. kompagni, ville han frem til et noget højere liggende terræn, der var under kraftig infanteri ild. Kaptajn von Mach fulgte ligeledes med. Det var mellem klokken 10 og 11 om aftenen, da man med hurtige skridt bevægede sig væk fra dette sted, at von Jena blev ramt. En kartæskekugle, affyret fra området mellem Skanse 2 og 3 havde ramt ham. Han blev bragt til 2. parallel, hvor han blev tilset af en læge, der beordrede ham bragt til Johanniter lazarettet i Nybøl. Kuglen som man fjernede, var en eet punds kartæskekugle. Den var trængt ind under det højre skulderblad, havde smadret dette og yderligere trængt ind i de ædlere dele og ødelagt meget. Det stod straks klart, at det var dødeligt. Der blev omgående telegraferet efter hustruen, der kom dagen efter. Hans hustru veg ikke fra hans side, og den 16. april klokken 11.45 formiddag døde von Jena. Han blev bisat på Godset Rettelbeck.