1864-Arkivet

Jeg sad på en brandtomt, omgivet af de forkullede ruiner af bygninger, møbler, husgeråd osv. Liget af et får, der var dræbt og forkullet af ilden lå få skridt fra mig. De nøgne tykke mure stod endnu sorte og sørgelige og knejsede i måneskinsnatten. Soldaterne var i færd med at omhugge frugtplantagen i haven udenfor denne ruin, der engang var opholdstedet for en lykkelig familie, en bolig så skøn, så udmærket smukt beliggende tæt ved den blå bølge, nu så uendelig trist og øde. Bum! Bum! Der faldt det ene frugttræ efter det andet. Der huggedes på hundrede forskellige steder. Alt blev ødelagt – alt faldt for øksen, for at også denne plet kunne blive rigtigt øde, rigtig let at bestryge med spidskugler og kartæsker.