1864-Arkivet
De sårede i vognene
Erik Skram blev født den 10. marts 1847 i København som søn af jernbanedirektør Gustav Skram. Erik Skram blev stærkt grebet af krigen i 1864, hvorfor han flygtede fra Metropolitanskolen og meldte sig til hæren som officersaspirant kun 17 år gammel. Trods sin unge alder blev han antaget. Skram blev såret og taget til fange på Als den 29. juni 1864. Han lå flere måneder på Augustenborg lazaret. Efter krigen blev Skram journalist og forfatter. Han døde den 21. november 1921.
Kort efter mødte vi et Vogntog med saarede. Jeg husker, at jeg særlig fæstede min Opmærksomhed ved en Soldat, det sad over Ende paa Agebrættet hos Kudsken i Modsætning til de fleste andre, som laa i Halmen bag i de lange Høstvogne. Han var ligbleg og holdt med en forskræmt og forpint Mine med højre Haand fast om sin forbundne venstre, der vistnok manglede en Finger eller to. Jeg fandt ham latterlig. Han var jo meget bedre faren end næsten alle Kammeraterne, hvoraf man kunde skimte saa en saa en anden med svære Lemlæstelser. Paa en af Vognene sivede der Blod ud ved Hjulet, og en Soldat saa jeg, der havde faaet Kæben knust. Ved Siden af ham sad der en taalmodig Fyr med opskaaren Uniformsfrakke og en Forbinding ved Skulderen; sit Gevær holdt han i højre Arm, og Tornystret laa ved hans Fødder. – I det hele mindede dette Vogntog om, at vi havde Læger med, der hjalp, hvor de kunde, naar en var bleven spoleret. Jeg tror ikke, at Synet af saarede – i alt Fald af forbundne – som Regel gør et særlig stærkt Indtryk paa Rekruter.