1864-Arkivet

Prøjserne opgiver, at de skød i Gennemsnit pr. Dag: Fra 13de Marts til lste April 227 Skud; fra 2den til gde April 2.866 Skud; fra 10de til 18de April 4.967 Skud. Og den 18de April skød. de paa sex Timer fra Kl. 4 Morgen til Kl. 10 Form. 7.900 Skud. Fra den anden April var Beskydningen altsaa voldsom; og fra den 10de ligefrem overvældende. Jeg tror nok, det var den 10de jeg fik Ordre til at trække Ilden fra Broager paa Nr. II; mine 3 riflede 12 Pd.’s, Forladere fik Svar fra mindst 15 riflede Bagladekanoner derovre. En saadan Kamp var det ikke muligt at holde gaaende; vi vilde meget hurtig have faaet Mandskabet skudt og Kanonerne ødelagte. Vi maatte da blænde Skydeskaarene med Sandsække og saa vidt muligt trække Kanonerne i Læ bag Tværvolde o.s.v. for dog at have nogle i Behold til Kardætskskydning, naar Stormen kom. Om Aftenen aabnede vi atter Skydeskaårene og trak de ladte Kanoner paa Plads for at være beredt paa alle Eventualiteter. Under den stærkt forøgede Beskydning blev det meget vanskeligt i Nattens Løb at bringe Skanserne i blot nogenlunde Orden; de fik efterhaanden et slemt forrevet Udseende. Og Terrænet udenom blev saa oprodet, at Transport af nyt Materiel til Erstatning for det ødelagte,i høj Grad besværliggjordes. Ogsaa Broerne var i en maadelig Forfatning. Ligesaa Stormpælene i Skansen og Gravene. Og en stor Del af Skytset blev trods alle Forsigtighedsregler demonteret. Nr. 11 maatte, i den Tid Anker og jeg skiftedes, begrave 9 ødelagte Kanoner; deraf begravede jeg de 7, bl. a. en 84 Pd.’s Granatkanon Nr. I. Det var en svær Karl; den vejede 8.500 Pd.; vi maatte grave et dybt Hul og vælte den ned med Affutagen – som vi saa hejsede op igen, før vi kastede Graven til.

Carl Vilhelm Behagen Castenschiold, født 14. februar 1837 og død 23. juli 1919. Afsluttede i 1861 en uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt som mekaniker og meldte sig derefter som officersaspirant ved Artilleriet og blev i 1862 udnævnt til sekondløjtnant. Han blev indkaldt i slutningen af 1863 og kom til tjeneste i Dybbølstillingen, hvor han vandt sig et anset navn som kommandør for skanse 2, idet han skiftede med løjtnant Anker. Anker kommanderede den 18. april, hvorfor Castenschiold den dag anvendtes først i Nordre Brohoved og senere i Kirkebatteriet, hvor han blev såret. Han gik samme efterår ind på den Kongelige Militære Højskole og blev 1866 premierløjtnant i artilleriet. Allerede året efter købte han sit fædrene gods Borreby, og blev med liv og sjæl landmand. Snart overdroges ham forskellige tillidshverv, og 1879 blev han medlem af Privatbankens Bankråd, 1889 præsident i det kgl. Landhusholdningsselskab. Ved mindefesterne for krigen 1864 i 1914 holdt han mange foredrag om sin deltagelse i samme og hædredes 18. april med fortjenstmedaillen i guld.