1864-Arkivet

Som sædvanlig kom det første Skud fra Fjenden omtrent Kl. 9½, og snart var der fuld Gang i Spillet. Alle Skrupler var som bortblæste, og Vittigheder lød om kap med Granaternes Sprængning. En Flaske Rom, som spadserede omkring mellem Kanonerne, gjorde ogsaa en vis Virkning. Konstabel Bie rakte den til sin Sidemand med de Ord: »Jo, den er riflet. Hør, I riflede Konstabler« – saaledes kaldte han Mandskabet af 4. Batteri, som var kommen med de riflede Kanoner -»vil I ha’ en riflet Snaps, saa faar I selv drikke den. Og nu paa’en igjen! Nu skal vi give Salut for Prins Karl.« Der sparedes nu hverken paa Fjendens eller vore Granater. Han havde god Nænne til os, thi han sendte os den Dag mellem 5 og 600 Granater ind i Skansen. Da Kampen havde varet et Par Timer, skød Fjenden Ild i en Gaard, der laa noget bagud fra Skansen. Den stod nu i røde Flammer. Det gjorde os ondt, for det var saadan nogle rare Folk, der boede dér. De havde dog vist ikke selv gjort anden Regning end, at saadan vilde det nok gaa med Tiden. Nu begyndte der at falde Skud fra Skanserne paa højre Fløj. »Saa«, sagde en svensk frivillig ved Navn Hammerstrøm, »der er, ta’ mig tusen eldsprutande Berg, heller ikke andet end Ufred at spørge i disse Kanontider.«