1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

En hjertestyrkning

Vilhelm Hansen var korporal ved 4. Feltbatteri

Paa Grund af Prøjsernes voldsomme Skydning gav Majoren Ordre til foreløbig at trække de to riflede Kanoner i Sikkerhed for ikke at faa dem ødelagte med det samme. De blev saa anbragt hver bag sin Travers, og Folkene gav sig i Færd med Frokosten. Majoren mente, at Anker og Christian ogsaa kunde trænge til en Hjertestyrkning. Han gav dem hver en lille Kiks, trak et omhyggeligt indsvøbt Stykke Schweitzerost frem, skar dem hver en Skive, og hentede tilsidst en lille Flaske og et Glas ud af sin Kappelomme og skænkede dem hver en Cognac. Anker benyttede Lejligheden til at bede om endnu 2 riflede Kanoner, men dette turde Majoren ikke love, hvorimod der maaske nok kunde skaffes een.