1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Sønderborg brænder

Sønderborg, som her ses fra Sundevedsiden, brænder under bombardementet den 2.-3. april 1864.

De preussiske kanonstillinger på Broagerland beskød den 2. og 3. april 1864 Sønderborg, for på den måde at aflede danskernes opmærksomhed fra en planlagt overgang til Nordals ved Ballebro-Hardeshøj. Vejret blev relativt dårligt de pågældende dage, så operationen måtte aflyses, da man fra preussisk side troede, at danskerne nu havde fået nys om planen. Dette var dog ikke tilfældet! Ca. 1/3 af Sønderborg blev ødelagt som følge af bombardementet, og beboerne måtte flygte fra byen.

Træsnit bragt i bla. “To hundrede træsnit. Tegninger fra krigen i Danmark 1864”