1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Augustenborg Kirkegård

Kirkegården blev anlagt i april 1848 som militær kirkegård, da slottet efter hertugfamiliens flugt var blevet indrettet til lazaret for de danske tropper. Kirkegården fungerede også i 1864 som militær kirkegård.

Under krigen 1848-50 blev i alt 241 soldater stedt til hvile her og i 1864 ligeledes et stort, men ikke nøjagtigt kendt antal. De sidste militære begravelser er et par faldne fra den fransk-tyske krig 1870-71. I 1869 udvidedes kirkegården og benyttes derefter også af Augustenborg flækkens beboere, der indtil da havde hørt under Ketting sogn. Da der blev indrettet sindsygehospital på slottet i 1932 blev en del af kirkegården udlagt til patientbegravelser. J. Raben opgiver følgende over antallet af begravede soldater på Augustenborg kirkegård: Fra krigen 1848-51: danske, bevarede grave 13 danske, sløjfede grave 348 preussiske soldater 8 I alt 349 Fra krigen 1864: danske, bevarede grave 42 danske, sløjfede grave 332 preussiske soldater 3 I alt 377 I alt er der fra de slesvigske krige begravet 726 soldater.

Viser 1-30 af 72 emner.
Viser 1-30 af 72 emner.