1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Kanonblendering for 2 kanoner

Tegning af en kanonblendering til to kanoner.

Øverst ses blenderingen bagfra, i midten et snit tværs igennem og til sidst ses blenderingen fra oven, hvor jord og bombebjælker er fjernet. På grundtegningen er vist et skydeskår til 45° sideretning og et til 30°. For at kunne give 45° sideretning med lave affutager er slæden erstattet ved en styrebjælke, hvis omdrening kan ske om tre forskellige centre, således at omdrejningen om midtecentret giver 15° sideretning til hver side af normalen, og drejningen om hvert af de andre punkter fra normalen indtil 22,5° til den ene side. Skydeskåret er indrettet til at der i normalstillingen kan gives indtil 10° elevation og 5° plongering. På planen over briskene ses tillige de indsnit, som det er nødvendigt at gøre i frontvæggens inderside for rapperthjulene, når der skal gives indtil 45° sideretning. Pladsen for omdrejningscentrene bør indconstrueres på bisken, udbores og ongives med et tyndt lag bilk. Det er hensigtsmæssigt at indtegne på brisken med sorte streger, de retninger efter hvilke omveksling fra det ene omdrejningspunkt til det andet kan ske. Hullerne bør have 1 3/8” i diameter.
Når tiden tillader det, anbefales det at danne blenderingens forside af beton.