1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Jens Nørregaard (1838-1913) som soldat

Jens Nørregaard tjente i krigen 1864 som frivillig løjtnant ved 15. Infanteriregiment.

Jens Nørregaard var teologisk kandidat senere dr. phil. i litteraturhistorie. Han underviste nogle år på Frk N. Zahles pigeskole og Blaagaard seminarium i København. Han blev senere i 1882 kaptajn i forstærkningen.

Krigsdeltagelsen gav ham ønske om at gå ind i aktiv ungdomsuddannelse, når han kom hjem. Som han selv skrev: “Krigen efterlod hos mig en trang at bidrage lidt til folkets oprejsning efter det hårde slag”. Resultatet blev, at han sammen med vennen Christoffer Bågø oprettede Testrup Folkehøjskole ved Århus i 1866. Nørregaards ideer var præget både af Grundtvigs tanker om fri folkeoplysning og Chr. Flor’s nationale idegrundlag fra Rødding Højskole. Lidt modsat Kold mente Jens Nørregaard, at Kundskaber var basis for oplysning.
Testrup Højskole er i dag udviklet til et folkeligt akademi med ca. 100 elevpladser.