1864-Arkivet

Inskription:

Her faldt kapt. C. W. Knauer ved 9. Regt. den 18.4.1864.

Kaptajn Vilhelm Knauer, født 1823 i København, deltog som premierløjtnant i krigen 1848-51. Som adjudant ved 4. Infanteribataillon kæmpede han ved Dybbøl 1848. 1864 deltog han som kaptajn og chef for 9. Regiment 2. Kompagni. Under den danske 8. Brigades modangreb den 18. april tog hans kompagni retningen mod Dybbøl Mølle, hvor det kom til en forbitret nærkamp, både i og omkring møllens bygninger. Udenfor møllen faldt han, en kugle var trængt igennem hans øje. Han er begravet i en af de store fællesgrave på Dybbøl.

Biografi fra “Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer”:

Kaptajn Knauer fødtes den 13. Maj 1823 i København, hvor Faderen Anton Frederik Knauer (død 1864) var Toldassistent. Moderen hed Helene Sophie Hingelberg (død 1885)[fejl!].

Som fjorten Aars Dreng blev han den 1. Maj 1837 Kadet, gennemgik Landkadetakademiet og udnævntes den 1. November 1843 til Sekondløjtnant ved 14. Bataillon med Anciennitet af 1. November 1842.

Hans militære Løbebane var da følgende: 14. Linie Infanteri Bataillon 1843-46, 4. Linie Infanteri Bataillon 1846-50, Premierløjtnant den 17. Juli 1848, 1. Reserve Jægerkorps 1850-52, 14. Linie Infanteri Bataillon 1852-61, Kaptajn den 15. August 1858 og endelig 9. Bataillon 1861-64 som Kommandør for 2. Kompagni.

Knauer var en høj Mand, der alene ved sit alvorlige, imponerende Ydre indgød Respekt. Han var en intelligent Mand og en udmærket Kompagnichef.

Fra den første slesvigske Krig, og navnlig fra Fægtningen ved Dybbøl i 1848, huskedes han af mangen Krigskammerat som den kække Adjutant ved 4. Linie Infanteri Bataillon, og i Lejren ved Hedenstedt modtog han den 13. September 1848 Ridderkorset af Kong Frederik den syvendes egen Haand.

Det var ham, som sammen med Kompagniet Redsted, 1. Kompagni, under 8. Brigades Storm den 18. April tog Retning mod de Danskes ærværdige Monument, Dybbøl Mølle. Han trængte ikke med ind i Møllen og kom ikke til at deltage i den forbittrede Kamp med blanke Vaaben, som rasede i og omkring den. Han blev nemlig tæt udenfor Møllen truffen af et Skud i Øjet. Han beholdt sin Bevidsthed og bad en Spillemand om at skaffe en Ambulance. Spillemanden sprang afsted, men da han kort efter vendte tilbage uden Ambulance, sagde Knauer: “Det kan ogsaa være det samme”.

Da 8. Brigade gik tilbage, blev Knauer liggende og døde paa Valpladsen.

Den fjendtlige Officer, som havde Inspektion ved Valpladsens Afsøgning, har blandt de faldne set en Officer, som efter Beskrivelsen maa have været Knauer; han var da berøvet Ur, Penge, Papirer, ja, endog sine Distinktioner. Den tyske Officer gjorde ingen Anmeldelse derom, i den Grad var han skamfuld over sine Landsmænd, der endog havde hugget Pegefingeren af Knauers Haand og bemægtiget sig den derpaa siddende Ring.

Han begravedes af Fjenden i en af Fællesgravene paa Dybbøl Bakke. Han fremhæves i Rapporten med Udmærkelse for sit Forhold under Kampen den 18. April.

Hans Hustru, Christine født Knudsen samt fire Børn overlevede ham.