1864-Arkivet

Befolkningen var overordentlig vel sindet mod os, og vi omgikkes dem, som om vi var gamle bekendte; den gjorde alt, hvad den formåede, for at skaffe os erstatning for vore tidligere anstrængelser og var overordentlig mådeholden med hensyn til det, som vi skulle yde derfor. Selv de handlende skruede ingenlunde priserne op, hvilket blandt andet fremgår af det ene eksempel, at man kunne få rødvin, der dog næppe har været importeret, til en pris af 24 skilling potten. De fineste cigarer som kunne opdrives på pladsen, solgtes til 10 for en mark, og da en officer lod spørge, om de var af mærket “El Stincadores”, svarede den handlende ganske troskyldigt: Jo! Gentagne gange blev det samme mærke forlangt, og planen var egentlig den, at købmanden på grund af den livlige efterspørgsel skulle sætte en plakat op i vinduet med påskrift: “Her fås Stincadores!”, men desværre slap hans beholdning op, og han beklagede ikke at have flere af denne fine cigar, men forsikrede til gengæld, at han havde andre, der var “lige så gode”.