1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

De døde var plyndrede

Sekondløjtnant Victor Bokkenheuser ved 18. Regiment fortæller om, hvad han ser fra Als dagen efter slaget den 18. april 1864.

Den næste dag fik vi en våbenhvile på flere timer for at afhente vore døde, og preusserne flokkedes da rundt omkring tæt nede ved kysten, hvor vi så dem gennemrode vore telte fra ende til anden. Efterhånden blev der bragt en del lig over, men vi havde vanskelighed ved at genkende dem; thi alt af nogenlunde værdi var dem berøvet, distinktioner, knapper, støvler, strømper, alt var borte, lommerne vendte og tomme. Der lå da disse mænd, plyndrede, med brustne blikke og med dræbende sår hist og her på legemet; det var et sørgeligt syn for os efterlevende, og aldrig have vi glemt det senere.