1864-Arkivet

Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer:

Premierløjtnant Jens Peter Thorvald Westberg fødtes den 23. Januar 1829 i København og var Søn af Brygger Christen Jensen Westberg (død 1847), Ejer af det dengang meget be­kendte Ølbryggeri i Magstræde, og Hustru Abelone Kristine Nielsen.

Han blev Student kun 16 Aar gammel, hvorfor der maatte søges om særlig Tilladelse for ham til at tage artium. Senere blev han teologisk Kandidat. 

Han meldte sig frivillig i 1848 og ansattes ved 3. Reserve Bataillon, hvor han efterhaanden avancerede til Kommandersergent. Den 10. Marts 1849 udnævntes han til Sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve med Anciennetet af 1. Januar samme Aar. Den 19. August 1849 forsattes han til Linien med Anciennetet af samme Dag, men fik den 26. August 1849 sammen med samtlige under Krigen udnævnte Løjtnanter Anciennetet af 30. April 1848. 

Han stod ved 3. Reserve Bataillon til 1850, ved 3. Linie Infanteri Bataillon 1850-57, udnævntes til Premierløjtnant den 16. Juli 1857 og fo1:sattes til 15. Linie Infanteri Bataillon. 1858-60 var han Vagtmester­løjtnant paa Kronborg, stod ved 18. Infanteri Bataillon 1860-61 og forsattes endelig i 1861 til 4. Infanteri Bataillon. 

Han var af Naturen stille og ingen ivrig Selskabsmand, dog var han i Besiddelse af et eget tørt Lune. Han var ualmindelig afholdt af alle, baade Over- og Undermænd. Ved alle Stridigheder mellem Kammeraterne valgtes ban som en Selvfølge til Forligsmægler.

I Krigen 1864 var han Kommandør for 4. Regiments 7. Kompagni.

Noget hen i Krigen blev han syg af Typhus og bragtes til København. Trods Lægens Forbud maatte han dog afsted til Krigsskuepladsen, inden han endnu var helt rasle Otte Dage efter faldt han. 

Den 29. Juni stod han med sit Kompagni i Reserve bag højre Fløj af Stillingen paa Als. Da Landgangen tidlig om Morgenen begyndte, og de forskellige Feltvagter blev tvungne bort fra deres Standpladser, ilede han med sit Kompagni frem mod Løbegravslinien, men naaede ikke længere end til Arnkils Skovs vestlige Udkant, hvorfra han i Forbindelse med to Feltpiecer af 9. Batteri, der havde fulgt Kompagniet til Skovkanten, beskød Fjenden. 

Her blev Kompagniet dog kun kort Tid, da Fjendens stærke Frem­trængen i Front og højre Flanke tvang det til at gaa tilbage mod Gaarden lige Syd for Skovens sydøstlige Hjørne. Under denne Tilbagegang led Kom­pagniet store Tab, navnlig ved Ilden i dets Flanke, og inde i Skoven faldt Westberg. Han segnede bag over; Ansigtet var ligblegt, Fraaden stod ham om Munden, og Øjnene stod stive. Folkene forsøgte at faa ham med tilbage, men Fjendens Fremtrængen forhindrede det. Folk af hans Kompagni udtalte, at han altid og lige til det sidste udviste en mageløs Ro og Koldblodighed forenet med Tapperhed, og hans Død beklagedes smerteligt i Kompagniet.

Liget blev liggende i Skoven og fandtes først meget længe efter i stærk opløst. Tilstand og fuldstændig udplyndret, endog Knapperne vare skaarne af Uniformen. Det førtes til København og begravedes den 15. August paa Garnisons Kirkegaard. 

1858 havde Westberg ægtet Albine Kohl, Datter af forhenværende Kaptajn i Marinen C. Kohl. Hustruen overlevede ham. Der var ingen Børn.

Litografi med portræt af J. P. Th. Westberg.