Ved fronten i 1864
3.-10. kl. + ungdomsudd.
Varighed: 2 timer
Vores basisforløb, hvor I på afvekslende vis kommer godt rundt om Krigen 1864.
Velkommen på Historiecenter Dybbøl Banke og den levende beretning om krigen i 1864.
Vi begynder dagen med den dramatiske film Dommedag for Danmark og tager herefter ud til fronten og løbegravene på Dybbøl Banke. Sanserne går på opdagelse, og fortælleren tager udgangspunkt i de emner, I bringer på bane.
I soldaterbyen viser vi, hvordan soldaterne spiste og sov. I får lejlighed til at studere deres våben og udrustning og nogle prøver uniformer.
Under stormen på skansen øver I eksercits og stormer skansen eller trækker den tonstunge rullebro ind.
Til slut viser vi filmen om et af de afgørende slag i 1864.
Undervisningen bliver tilrettelagt til det niveau børnene er på. Vi tilpasser gerne tilbuddet yderligere til jer, hvis der er brug for det, og I er altid velkommen med spørgsmål.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
VARIGHED | 2 timer |
---|---|
PERIODE | 4. januar – 20. december |
PRIS PR. PERSON | 30 kr. pr. elev/lærer |
PRIS ARRANGEMENT | 800 kr. |
MÅLGRUPPE | 3. – 9. kl. + ungdomsuddannelser |
ANTAL | Op til 28 elever eller efter aftale. |