Genforeningskaffe
En fortælling om tiden 1864-1920, Genforeningen og det sønderjyske kaffebord.
Dybbøl Mølle er en seværdighed i Sønderjylland ud over sædvanlige, hvor du bliver klogere på blandt andet det sønderjyske kaffebord, Sønderjylland i den tyske tid og Genforeningen.
Genforeningen i 1920 er en skelsættende begivenhed i sønderjysk og dansk historie. Efter 56 år under tysk herredømme, kom den tabte landsdel igen tilbage til Danmark. I dette forløb fortæller vi om tiden 1864-1920, Genforeningen og Dybbøl Mølle som nationalt symbol. På ægte sønderjysk manér serverer vi naturligvis kage til!
På møllen får I en rundvisning og fortælling om møllens historie og dens store symbolske betydning for Danmark og ikke mindst sønderjyderne. Der bliver også mulighed for at gå rundt på møllen på egen hånd og nyde udsigten fra møllens rundgang. Bemærk at der ikke er elevator på møllen.
I møllerboligens bibliotek er der dækket op til kaffebord med sønderjysk brødtorte, og vi fortæller om det sønderjyske kaffebord, som det danske mindretal samledes om i tiden 1864-1920.
Efter arrangementet kan man gå en kort tur op ad Dybbøl Banke til flagbastionen og evt. Skanse IV.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
VARIGHED | 1 t. 45 min. |
---|---|
PERIODE | 1. april – 31. oktober i møllens almindelige åbningstid. |
PRIS PR. PERSON | 235 kr. |
ANTAL | min. 20 personer max 50 personer |
ARRANGEMENTET INDEHOLDER | Entré, guider, kaffe og kage |