• Krigen 1864
  • 1864 dage
  • 1864-Tidende
  • Turguide 1864
  • 1864 arkiv
  • Medie-arkiv
  • Links
  • Dansk Dansk Dansk da
  • English English English en
  • Deutsch Deutsch German de
Historiecenter Dybbøl Banke
  • Hvad sker der?
  • Hvad tilbyder vi?
    • Hvad tilbyder vi?
    • Oplev 1864
    • Undervisning
    • Teambuilding for virksomheder
  • Åbningstider + priser
  • Køb billet
  • Skanse og soldaterby
  • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • Centrets tilblivelse
    • En lærerig oplevelse
    • Aktiviteter for børn
    • Fonden Dybbøl Banke
    • Årsregnskaber
    • Pressemeddelelser
    • Kontakt os
  • Om Dybbøl Mølle
    • Dybbøl Mølle
    • DSI Dybbøl Mølle
    • Møllens historie
  • Menu Menu
Du er her: Start1 / 1864-arkivet

1864 arkiv

Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.

Du er her:
Grave og mindesmærker | Mindesten for faldne danske officerer

Mindesten for faldne danske officerer

ID 974. Denne mindesten står på gravpladsen, hvor Gammel Aabenraavej munder ud i Flensborgvejen.

Inskription:

Rejst til minde om kaptajn C. V. Knauer, 9. Inf. Reg., premierløjtnant E. A. M. Schmidt, 9. Inf. Reg. og svensk frivillig inderløjtnant G. H. Knorring, 22. Inf. Reg. faldne 18. april 1864 ved Dybbøl, hvis hvilesteder ikke kendes.

Mindestenen er rejst i 1914.


Kaptajn Vilhelm Knauer, født 1823 i København, deltog som premierløjtnant i krigen 1848-51. Som adjudant ved 4. Infanteribataillon kæmpede han ved Dybbøl 1848. 1864 deltog han som kaptajn og chef for 9. Regiments 2. Kompagni. Under den danske 8. Brigades modangreb den 18. april tog hans kompagni retningen mod Dybbøl Mølle, hvor det kom til en forbitret nærkamp, både i og omkring møllens bygninger. Udenfor møllen faldt han, en kugle trængte igennem hans øje. Han er begravet i en af de store fællesgrave på Dybbøl.

Premierløjtnant Ernst Ferdinand Møsting Schmidt var født 1832 i Nakskov, hvor faderen var apoteker. 1853 udnævntes han til sekondløjtnant ved 9. Bataillon. 1864 rykkede han i felten som chef for 9. Regiments 3. Kompagni. Under regimentets fremrykning mod Dybbøl Mølle den 18. april (8. Brigades modangreb), ramtes han i brystet af en kugle. Han lå længe på slagmarken inden han blev samlet op af de preussiske sanitetsfolk efter slagets afslutning. Han blev bragt til Stenderup lazaret, hvor han døde samme aften. Han blev begravet på Nybøl kirkegård. Graven findes ikke, men en tysk Landeswehrmann (i 1864 løjtnant ved Brandb. Infant. Regt. Nr. 24, 12. Komp.) meddelte i 1914 museumsinspektør Raben, at en hårdt såret dansk premierløjtnant af 9. Regiment om eftermiddagen den 18. april var død ved ankomsten til Stenderup lazaret. Han blev sammen med andre nedlagt i fællesgraven øst for Nybøl Kirke (det gamle tingsted). Denne soldat er muligvis løjtant Schmidt.

Svensk frivillig sekondløjtnant Gustav Herman von Knorring, født 1839 i Ruda ved Ekesjö, blev 1860 udnavnt til underløjtnant ved det svanske 2. Lifgrenader Regement. Da krigen brød ud i 1864 meldte Knorring sig til frivillig tjeneste ved den danske hær. Han blev ansat som sekondløjtnant ved 22. Regiments 5. Kompagni. Den 17. april rykkede han med regimentet ud i skanserne. Under stormen den 18. april stod han med det halve 5. Kompagni i løbegraven, hvor den fra Skanse 1 støder op til Skanse 2. Dele af den preussiske stormkolonne, ført af premierløjtnant Sass-Jaworski, stod i hårdnakket kamp med Knorrings deling. Knorring faldt ved denne kamp ramt af en kugle i panden. Sass-Jaworski (nu tysk general) forærede i 1914 Knorrings svenske sabel til Sønderborg Museum. Ved denne lejlighed meddelte generalen at han selv havde været med til at jorde Knorrings lig i den store fællesgrav på Dybbøl. Knorring hviler under den sten, der er rejst over 209 tapre danske faldne den 18. april 1864.

Kilder:
  • Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
  • Søg i Arkivet:

     

     

    Der er knyttet 10 arkivalier til denne artikel.

    Temaer

    Grave og mindesmærker
    Militære rapporter fra krigen 1864
    Øjenvidneskildringer
    Portrætbilleder
    Krigens billeder
    Kort og tegninger
    Artikler
    Litteratur om krigen 1864
    Glemte skæbner
    Reglementer, forskrifter, bestemmelser og lærebøger

    Historiecenter Dybbøl Banke

    Dybbøl Banke 16
    DK-6400 Sønderborg

    Telefon: +45 74 48 90 00
    Email: info@1864.dk

    Find os på facebook

    Trip Advisor

    • TripAdvisor

    Åbningstider

    Historiecenter Dybbøl Banke
    1. april – 31. oktober
    kl. 10-17

    Dybbøl Mølle
    Se åbningstider her

    VPAC

    Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.

    Arkiv

    • juni 2023
    • juni 2022
    • april 2022
    • september 2019
    • august 2019
    © 2017 Historiecenter Dybbøl Banke
    • Facebook
    Scroll to top