1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for major Fritz von Beeren
ID 946. Mindestenen er en stor granitsten med indlagt sort støbejernsplade med hvid skrift. Den ligger i det levende hegn lige øst for Kongeskansen, et skilt viser til mindestenen.
Inskription:
Hier fiel am 18. April 1864 Fritz von Beeren, Major im Regiment Augusta.
Officerskorpset 4. Garde Grenadier-Regiment (Königin Augusta) satte dette minde den 18. april 1864. Major von Beeren førte 6. Stormkolonne den 18. april 1864 mod den danske Skanse 6. Efter at skansen var erobret gik han med en afdeling frem mod Skanse 7. Her faldt han og døde kort efter. Von Beren var født 1817 i Iserlohn i Westfalen. Han stod i preussisk tjeneste og trådte ved krigen 1848-51's udbrud ind i den slesvig-holstenske hær, i hvilken han kæmpede ved Gudsø, Isted og Mysunde. Efter krigen trådte han atter ind i den preussiske hær. I 1864 var han chef for 4. Garde Grenadier-Regiments 1. Bataillon. Hans grav er i Münden.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.