1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for norsk frivillig sekondløjtnant Lövenskiold
ID 4593. Naturgranitsten med sort skrift står vest for Stenderup. Mindestenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 14. juni 1925.
Inskription:
Her faldt norsk frivillig seklt. L. H. S. Lövenskiold ved 10. Batl. den 5.6.1848.
Sekondløjtnant Leopold Herman Severin Lövenskiold (el. Løvenskjold), født 31. marts 1813 på Fossum Jernværk i Norge. Han var søn af amtmand og senere statholder i Norge, Severin Lövenskiold. Vinteren 1847-48 opholdt Lövenskiold sig i København og i foråret 1848 meldte han sig som frivillig og ansattes som menig ved 10. Bataillon. Han deltog i kampene ved Bov og Slesvig, hvor han udmærkede sig. Han udnævntes den 24. maj 1848 til sekondløjtnant, og som sådan deltog han i kampene på Dybbøl den 28. maj 1848. Under kampen den 5. juni blev 10. Bataillon beordret frem mod Nybøl Mølle. Her faldt han lidt vest for Stenderup by. Hårdt såret blev han samlet op af de tyske forbundstropper og førtes til et lazaret i Flensborg, hvor han døde den 11. juni 1848. Begravelsen på Sønderborg Vestre Kirkegård fandt sted den 5. juli 1848.
Kilder:- Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als", nr 198.
- Foto: Verner Meier.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.