1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Menig Hans Nielsen Axel
ID 3755. Menig Hans Nielsen Axel.
Data fra erindringsmedalje-ansøgning 1877:
Hans Nielsen Axel
Født d. 27. marts 1832
Deltog i krigen 1864 ved 11. Regiment 5. Kompagni som menig nr. 37
Fra december 1863 til 13. august 1864
På lazaret på Christianshavn og Frederiksborg slot
Medlem af de danske våbenbrødres Kolding afdeling som nr. 26.208
Adresse 1877: Detailhandler, Hans Nielsen Axel i Kolding
20/2-2012 meddeltes følgende:
Jeg har for nogle år siden kontaktet dig, da jeg bag et andet foto i et gammelt album fandt et billede af min oldefar, tilsyneladende i uniform fra 1864. Jeg scannede billedet ind til dig og medsendte nogle oplysninger, bl.a. hans fødsels- og dødsdato.
Navn: Hans Nielsen Axel født 27. marts 1832 i Taulov Sogn og død 19. juni 1896 i Vordingborg købstad. Han var af gårdmandsslægt, så det passer med, at han skulle springe soldat. Ved sin død blev han i kirkebogen omtalt som skriver.
I vinterferien var jeg på Rigsarkivet og søgte ud fra fødestedsoplysningerne efter ham på lægdsruller fra Vejle amt. Desværre fandt jeg ham ikke.
Når jeg igen henvender mig til dig, er det fordi jeg lige netop i dag på Arkivalier online har fundet frem til hans konfirmationsdata.
Han blev konfirmeret 1846 i Gaarslev kirke, Vejle amt. I allersidste spalte i kirkebogen står 826-2 ud for hans navn. Kan det have noget med indførelsen i lægdsrullen at gøre? Jeg blev klar over, at han som 45-årig er slettet af lægdsrullen.
Blev han hjemsendt med uniform, fordi så kan det forklare det gamle foto. Jeg synes nemlig, at han ser gammel ud. I 1864 var han 32 år, og tallet på hans skulderdistinktion er 14. Jeg kan ikke forestille mig ham i aktiv krigstjeneste pga alderen, men måske tager jeg fejl.
Fik alle krigsdeltagere senere en medalje? Eller var det kun dem, der virkelig havde været på krigsskuepladsen? Hvis du vil give dig tid til at besvare mine spørgsmål, skal jeg være dig meget taknemlig.
PS: For et par somre siden besøgte min mand og jeg Dybbøl-centret. Det var en både spændende (udstillingen) og trist (krigen) oplevelse.
- Jette Westphal, Æblerosevej 5, 8541 Skødstrup, email: westphal@newmail.dk
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.