1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Jyllinge Kirkegård: Gravsted for menig Jens Jørgensen
ID 2684. Menig Jens Jørgensen gjorde i Krigen 1864 tjeneste ved 2. Regiment 8. kompagni med nr. 465. Han blev såret ved Dybbøl den 18. april 1864. Han døde på Frederiksberg Slots lazaret den 18. maj og blev begravet på Jyllinge kirkegård den 23. maj 1864.
Graven befinder sig på Jyllinge Kirkegård, Sjælland. Hver dag hejser den lokale graver flaget på graven.
Inskription:
Her under hviler Fædrelandets Søn Jens Jørgensen saaret ved Dybbøl den 18. April 1864. Død paa Frederiksberg den 18. Maj. Stedet til Hvile her den 23. Maj samme Aar. Hvil i fred. Han faldt med Ære for sin Konge og sit Fædreland.
Ifølge Vilhelm Cohen "Krigen 1864 og de faldnes Minde" (Kbh. 1865) er der være tale om menig Jens Jørgensen fra Gundsømagle. Han stod i 1864 ved 2. Regiments 8. Kompagni og havde nr. 465. Cohen opgiver fejlagtigt, at han døde på Københavns Lazaret og blev begravet på Garnisons Kirkegård.
Kilder:- Foto: Søren Gülck (juni 2003)
- Tekst: Vilhelm Cohen "Krigen 1864 og de faldnes Minde" (Kbh. 1865),
- Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.