1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for korporal P. V. Rieffestahl
ID 1497. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger på hjørnet, hvor Stenbjerg udmunder på Damgade i Sønderborg. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 9. september 1937.
Inskription:
Her faldt Korp. P. V. Rieffestahl ved 5. Regt. den 29.6.64.
Underkorporal Peter Veile Rieffestahl var født 1837 på Gillestedgård ved Odense. Han gjorde tjeneste som underkorporal nr. 141 ved 5. Regiment 6. Kompagni. I kampen på Als den 29. juni 1864 blev han hårdt såret af en kugle i brystet. Han blev bragt ind på stråbjerggård, hvor gårdejer Paulsen plejede ham i to dage indtil han blev afhentet af prøjserne og indlagt på lazarettet på Sønderborg Slot. Der døde han den 3. juli. Den 10. juli blev han begravet på Sønderborg Vestre Kirkegård.
Ifølge "Krigen 1864 og de faldnes minde" af Vilhelm Cohen (Kbh. 1865) hedder han Peter Veile Riessestahl.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als".
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.