1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Kaptajn Frederik Frantz Georg Fogh
ID 13054. Frederik Frantz Georg Fogh deltog i Krigen 1864 som kaptajn og kompagnikommandør for 3. Regiment 3. Kompagni.
Frederik Frantz Georg Fogh er født den 23. april 1824 og blev allerede den 2. august 1824 af sin far indskrevet som kadet ved det Kongelige Landkadetakademi. Han blev sekondløjtnant den 1. november 1843 og deltog som sådan i slaget ved Bov den 9. april 1848, hvor han blev hårdt såret. Han blev udnævnt til premierløjtnant den 22. januar 1849.
Han udnævntes til Ridder af Dannebrog den 19. marts 1857, blev kaptajn den 1. april 1860 og deltog som sådan i Krigen 1864, hvor han var chef for 3. Regiment 3. Kompagni. Den 28. oktober samme år blev han Dannebrogsmand. Han blev den 19. februar 1876 forfremmet til oberst og blev chef for 10. Bataillon, hvor han var indtil den 15. januar 1883, hvor han blev chef for 7. Regiment og kommandant i Fredericia. Fra denne stilling blev han pensioneret i 1889.
Han blev gift med Laurenze Henriette Scheer hvormed han fik to piger. Hustruen døde den 11. april 1852. Han blev sidenhen gift med søsteren til Laurenze Ida Amalie, hvormed han fik yderligere 3 måske 4 børn.
Frederik Frantz Georg Fogh døde den 31. marts 1902.
Kilder:- Fredericia Dagblad nr. 87, fredag den 12. april 1889.
Der er knyttet 3 arkivalier til denne artikel.
Oberst Frederik Frantz Georg Fogh
ID 13058. Fotografi af oberst Frederik Frantz Georg Fogh fra ca. 1889, hvor han er udnævnt til Kommandør af 2den Grad af Dannebrogordenen. Han bærer desuden Ridderkorset og erindringsmedaljen for deltagelse i de slesvigske krige.
Kaptajn Fogh
ID 11646. Kaptajn Fogh (siddende med pibe) var i Krigen 1864 chef for 3. Regiments 3. Kompagni.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.