1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Sct. Clemens Kirke Rømø: Mindetavle
ID 12759. Mindetavle på Rømø Kirkegård over sognets faldne i Krigene 1848-51, Krigen 1864 og Første Verdenskrig.
Inskription:
Minde over
vore i Kampene faldne Sønner:
Georg H. Carl faldt v. Ekernførde 5.4.1849, 29 Aar
Hans M. Lund faldt ved Helgoland 9.5.1864, 22 Aar
- herefter navne på 11 faldne i 1. Verdenskrig
Ære være eders Minde!
Om de faldne:
- Overstyrmand på linjeskibet Christian den Ottende Georg Hansen Carl, født 13. september 1820 i Vesterhede, Rømø sogn, konfirmeret 1834 i Rømø kirke, faldet på linjeskibet ved eksplosionen i Eckernförde fjord 5. april 1849. Søn af gårdmand og skibsfører Hans Hansen Carl og Nicoline Mortensdatter. Styrmand i Rømø 1845. Cohen 1849/143: Georg Hansen Carl
- Halvbefaren af 8. distrikt, nr. 160 Hans Mærsk Lund, født 27. september 1842 i Bodsbøl, Ballum sogn, Tønder amt, konfirmeret 1857 i Rømø kirke, faldet på fregatten Jylland 9. maj 1864, begravet på Kristiansand kirkegård 13. maj. Søn af styrmand Nis Jensen Pedersen Lund og Helene Margrethe Mærsk. Flyttede med forældrene til Rømø, hvor faderen drev kroen på havnen. Hans navn findes også på gravmonumentet på Kristiansand kirkegård. Cohen 1864/176: Hans Marsk Lund
- Foto: Torben Thorsen (2021)
- Tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.