1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Skrave Kirke: Mindetavle for Peder Lauritsen Knude
ID 12758. Peder Lauritsen Knude var frivillig menig ved 10. Lette Infanteribataljon, 2. kompagni, nr. 77. Han blev såret på Dybbøl Banke den 13. april 1849 og døde på Augustenborg lazaret 19. april. Han blev begravet på Augustenborg kirkegård den 23. april.
Inskription:
Minde over
Peder Lauritsen Knude af Kjøbenhoved
der stod som Soldat i den danske Arme ved
10de Lette Infanterie Battaillon Compagnie No. II,
Han var med i den for denne Battaillon saa Ærefulde
Fægtning i Sundeved den 13de April 1849 i hvilken
2 Metalkanoner fratoges den langt overlegne Fjende
og blev truffen af en Kugle i Hovedet af hvilket Saar han
døde paa Lazaretet i Augustenborg den 19de samme Maaned.
Han døde for vor retfærdige Sag hædret være hans Minde!
Han var født 27. juni 1825 i Københoved, Skrave sogn. Han var søn af indsidder Laust Jensen Knude og Anne Marie Madsdatter. Han synes ikke at have forladt fødesognet efter sin konfirmation i 1842.
Cohen 1849/116: Peter Lauesen Knude.
Kilder:- Foto: Torben Thorsen (2021)
- Tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.