1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for løjtnanterne F. W. Ravn og T. A. Jensen
ID 1207. Mindestenen er en stor granitsten med sort skrift. Den ligger overfor fællesgravene ved stien ned til Trovshøjgård. Stenen er rejst af "Kommiteen til rejsning af mindesten for faldne i de slesvigske krige" den 8. april 1937.
Inskription:
Her faldt prlt. F. W. Ravn og seklt. T. A. Jensen ved 5. Regt. den 6.4.1864
Premierløjtnant Frederik Waldemar Ravn, født i København, ansattes 1847 som sekondløjtnant ved 8. Bataillon og deltog i krigen 1848-51. Han var med ved Kolding, Fredericia, Isted, Frederiksstad og Mysunde. Som chef for 5. Regiment 5. Kompagni gik han i felten 1864. Natten mellem 5. og 6. april rykkede de preussiske styrker frem og angreb de danske forposter, der bestod af 5. og 10. Regiment. Ravn havde sit kompagni på forpost fra Skanse 3-4. Han blev tvunget tilbage og hans skyttegrave blev besat. Henad kl. 3 morgen beordredes Ravn frem med sit kompagni. Under denne kamp faldt han sammen med kompagniets ældste løjtnant, sekondløjtnant T. A. Jensen.
Sekondløjtnant Thevis [Tevis] August Jensen, født 1837 i Nyborg, var postfuldmægtig i Nyborg. Efter uddannelsen til reserveofficer blev han 1862 sekondløjtnant og ansattes ved 5. Bataillon. Med 5. Regiment 5. Kompagni gik han i krigen og faldt sammen med sin kompagnichef. Han blev begravet på Nyborg Kirkegård den 14. april 1864, mens premierløjtnant Ravn blev begravet på Søetatens Kirkegård i København den 20. april 1864.
Kilder:- Foto: Historiecenter Dybbøl Banke og tekst: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige paa Sundeved og Als" af Jens Raben
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.