1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gudsø: Gravsted
ID 11915. Iver Iversen og Carl Christian Hansen gjorde i Krigen 1848-51 begge tjeneste som underjægere ved 1. Reservejægerkorps 4. kompagni med henholdsvis nr. 47 og 495. De er faldet i kampene den 3. eller 7. maj 1849, men blev oprindeligt begravet hver sit sted, som markeredes med trækors. Det nuværende gravsted blev etableret af Krigsministeriet i 1912.
Inskription:
HER HVILE
TO TAPRE DANSKE
SOLDATER
UNDERJÆGERNE AF
1. RESERVE JÆGERKORPS
4 KOMP.
LARS IVER IVERSEN
SMEDEGAARD
OG
CARL CHRISTIAN
HANSEN
SOM FALDT FOR DERES
FÆDRELAND
I KAMPEN VED GUDSØ
DEN 7 MAJ 1849.
- Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 47 Iver Iversen, faldet ved Gudsø 7. maj 1849, begravet af fjenden samme dag. Det har ikke været muligt at finde Iver Iversens fødested. Ifølge regimentets tabsliste var han hjemmehørende i Holbæk amts 16. lægd (Undløse sogn), men hans navn findes ikke i lægdsrullerne. Kirkebøger og folketællinger har heller ikke givet svaret, og i det hele taget er navnet Iver sjældent i denne egn af landet. På gravstenen fra 1912 er hans navn - sikkert fejlagtigt - opgivet som Lars Iver Iversen.
- Underjæger ved 1. Reservejægerkorps, 4. kompagni, nr. 195 Carl Christian Hansen, født 16. februar 1826 i Ougtved, Sæby sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1841 i Ruds Vedby, faldet ved Gudsø 7. maj 1849, begravet af fjenden samme dag. Søn af husmand Hans Olesen og Maren Mouritsdatter. Familien flyttede til en fæstegård på Vedby mark i nabosognet Ruds Vedby. Hovedrullen for Holbæk amt, 75. lægd, nr. 218.
- Foto: Torben Thorsen, 2021.
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- Cohen 1849/130: Ivar Ivarsen Smedegaard (Holbæk amt).
- Cohen 1849/130: Carl Christian Hansen Augtved (Holbæk amt).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.