1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Bramdrup Kirke: Mindesmærke for slaget ved Kolding 1849
ID 11877. Mindesmærke rejst på graven med 11 danske soldater faldet i slaget den 23. april 1849 ved Kolding.
Inskription:
Her begraves 11
Danske Krigere, der
faldt i Slaget ved Kolding 23. Ap. 1849
Korporal Søren H., Qvorup af 6. Bat.
Korp. Bent August Andersen af 6. Bat.
Underkoproral Hans Nielsen, Lykkeskjær af 6. Bat.
Menig Hans Knudsen, Geising af 6. Bat.
Menig Jeppe Petersen, Kirkebymark af 6. Bat.
Menig Mads Johansen, Mørup af 6. Bat.
Menig Mads Nielsen, Abel af 6. Bat.
Menig Christen Laustsen, Nøraa af 6. Bat.
Peter Christensen, Brønslev af 4. Re.
Underjæger Espen P., Bostrup af Jr.
Underjæger Niels Larsen, Langberghus af Jr.
Heltesjæle! Kan I skue
Ned til Danmark fra Jert Eden
Seer I og en hellig Lue
Blusse det er Kjærligheden
Eders Grav vi kjerhaft freder
Vi kan ikkun hædre
Eder!
Bramdrup Beboere.
Oplysninger om de begravede soldater:
- Korporal ved 6. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 2 Søren Hansen, født 26. oktober 1822 i Kvorup, Kvong sogn, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af tjenestekarl Hans Hansen Falk og Anne Nielsdatter. Cohen 1849/109: Søren Hansen Qvorup (Ribe amt).
- Korporal ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 9 Bendt August Andersen, født ca. 1827 i København faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Ifølge regimentets tabsliste var han væver, og er sikkert identisk med den 17-årige væverlærling August Andersen, der i 1845 boede hos sin moder Anne Andersen i Prinsensgade 372, København. Fem år tidligere blev han optaget i folketællingen som August B. Andresen. Cohen 1849/109: Bendt August Andersen (København).
- Underkorporal ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 17 Hans Nielsen, født 3. oktober 1823 i Lykkeskær, Føvling sogn, Ribe amt, konfirmeret 1838 i Gørding, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af gårdmand Niels Thomsen og Karen Hansdatter. Familien flyttede til et husmandssted i Nørre Gørding, Gørding sogn. Hans var tjenestekarl hos pastor Rosenvold i Gørding præstegård i 1840. Hovedrulle for Ribe amt, 10. lægd, nr. 40 (Gørding sogn). Cohen 1849/109: Hans Nielsen Lykkeskjær (Ribe amt).
- Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 123 Hans Knudsen, født 24. marts 1826 i Gejsing, Anst sogn, Ribe amt, konfirmeret 1840 i Anst, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af husmand Knud Hansen og Else Nielsdatter. Cohen 1849/109: Hans Knudsen Geissing (Ribe amt).
- Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, overkomplet nr. 73 Jeppe Pedersen, født 29. januar 1826 på Kirkeby mark, Hornstrup sogn, Vejle amt, konfirmeret 1840 i Hornstrup, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af gårdmand Peder Jeppesen og Maren Mortensdatter. Hovedrulle for Vejle amt, 62. lægd, nr. 61 (Hornstrup sogn). Cohen 1849/109: Jeppe Petersen Kirkebymark (Vejle amt).
- Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 153 Mads Johansen, født 20. december 1821 i Mørup, Nørup sogn, Vejle amt, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af husmand Johan Madsen og Karen Iversdatter. Mads? yngre bror Peder Johansen faldt ved Fredericia 6. juli 1849. Cohen 1849/109: Mads Johansen Mørup (Vejle amt).
- Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, overkomplet nr. 69 Mads Nielsen Hansen, født 29. september 1825 i Sølsted, Abel sogn, Tønder amt, konfirmeret 1840 i Daler, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af husmand Søren Hansen og Marianne Nielsdatter. Mads? navn findes også på kæmpegraven i Fredericia og mindetavlen i Daler kirke. Cohen 1849/109: Mads Nielsen Abel (Ribe amt).
- Menig ved 6. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, overkomplet nr. 49 Christen Laustsen, født 20. september 1826 i Nørå, Bramming sogn, Ribe amt, faldet ved Kolding 23. april 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af gårdmand Laust Hansen og Karen Mikkelsdatter. Cohen 1849/109: Christen Laustsen Nøraae (Ribe amt).
- Menig ved 4. Reservebataljon, 2. kompagni, nr. 197 Peter Christian Pedersen, født 8. marts 1824 i Øster Brønderslev, Øster Brønderslev sogn, Hjørring amt, konf. 1838 i Øster Brønderslev, faldet ved Kolding 23. april, 1849, begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af daglejer Peder Jørgensen og Maren Andreasdatter. Dømt for tyveri ved Dronninglund herreds ekstraret 28.10.1844 og hensat i forbedringshuset i Viborg, hvorfra han hjemsendtes 8. februar 1846. Hovedrullen for Hjørring amt 1850, 60. lægd, nr. 139. Cohen 1849/126: Peter Christian P. Brønnslev (Hjørring amt).
- Underjæger ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 54 Espen Pedersen, født 29. juli 1822 i Vodstrup, Tødsø sogn, Thisted amt, savnet efter kampene ved Kolding 23. april, formentlig straks død og begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af indsidder og tjenestekarl Peder Espensen og Kirsten Andersdatter. Flyttede 1843 til Nykøbing M. Hovedrulle for Thisted amt, 98. lægd, nr. 87 (Nykøbing M.) Cohen 1849/119: Espen Petersen Vodstrup
- Underjæger ved 1. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 266 Niels Larsen, født 1. november 1821 i Lavbjerghus, Odby sogn, Thisted amt, konfirmeret 1836 i Odby, savnet efter kampene ved Kolding 23. april, formentlig straks død og begravet på Bramdrup kirkegård 25. april. Søn af bolsmand Lars Christian Christensen og Johanne Kirstine Jensdatter. Hovedrulle 1847 for Thisted amt, 61. lægd, nr. 36 (Odby sogn). Cohen 1849/119: Niels Larsen Langberghuus.
- Foto: Torben Thorsen 2020
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.