• Krigen 1864
  • 1864 dage
  • 1864-Tidende
  • Turguide 1864
  • 1864 arkiv
  • Medie-arkiv
  • Links
  • Dansk Dansk Dansk da
  • English English English en
  • Deutsch Deutsch German de
Historiecenter Dybbøl Banke
  • Hvad sker der?
  • Hvad tilbyder vi?
    • Hvad tilbyder vi?
    • Oplev 1864
    • Undervisning
    • Teambuilding for virksomheder
  • Åbningstider + priser
  • Køb billet
  • Skanse og soldaterby
  • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • Centrets tilblivelse
    • En lærerig oplevelse
    • Aktiviteter for børn
    • Fonden Dybbøl Banke
    • Årsregnskaber
    • Pressemeddelelser
    • Kontakt os
  • Om Dybbøl Mølle
    • Dybbøl Mølle
    • DSI Dybbøl Mølle
    • Møllens historie
  • Menu Menu
Du er her: Start1 / 1864-arkivet

1864 arkiv

Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.

Du er her:
Grave og mindesmærker | Mindesten for spillemændene J. P. S. Petersen og A. F. V. Brugmann

Mindesten for spillemændene J. P. S. Petersen og A. F. V. Brugmann

ID 1166. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger i levende hegn ved stien mellem Grønnekær og Langdamgård. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 22. april 1938.

Inskription:

Her faldt spillemændene J.P.S. Petersen, A. F. V. Brugmann ved 20. Regt. den 18.4.1864.


Det var under den danske 8. Brigades modangreb, da 20. Regiments adjudant, sekondløjtnant Baumann, stod på den lille bakke, hvor stenen nu står, med kompagnifanen i en voldsom preussisk geværild. For at hjælpe på kompagniets kritiske stilling, lod Baumann blæse signalet "venstre fløj frem". Det var næsten ikke muligt at stå på bakken på grund af kugleregnen. Spillemændene Petersen og Brugmann lægger sig derfor ned på ryggen og forsøger ved deres lungers fulde kraft at få signalet til at lyde gennem kampens voldsomme larm. Pludselig standser de midt i signalet. Den voldsomme preussiske ild bragte dem begge til tavshed. Overspillemændene Jens Peter Severin Petersen stod ved 2.Kompagni, spillemand Heinrik Fredrik Brugmann ved 5. Kompagni. Begge hviler i en af fællesgraven på Dybbøl Banke. Der er sket en navne forveksling. Den faldne er Henrik Frederik Brügmann, der var bror til August Frederik Wilhelm Brügmann. Det var under den danske 8. Brigades modangreb, da 20. Regiments adjudant, sekondløjtnant Baumann, stod på den lille bakke, hvor stenen nu står, med kompagnifanen i en voldsom preussisk geværild. For at hjælpe på kompagniets kritiske stilling, lod Baumann blæse signalet "venstre fløj frem". Det var næsten ikke muligt at stå på bakken på grund af kugleregnen. Spillemændene Petersen og Brugmann lægger sig derfor ned på ryggen og forsøger ved deres lungers fulde kraft at få signalet til at lyde gennem kampens voldsomme larm. Pludselig standser de midt i signalet. Den voldsomme preussiske ild bragte dem begge til tavshed. Overspillemand Jens Peter Severin Petersen stod ved 2. Regiments 2. Kompagni nr 13. Spillemand Henrik Frederik Brugmann stod ved 20. Regiments 5. Kompagni nr 13. Begge hviler i en af fællesgraven på Dybbøl Banke. Overspillemand Petersen fremhæves i 8. Brigades rapport for slaget den 18. april af oberst Scharffenberg. Oplysninger fra Rigsarkivet: Kilde: Rigsarkivet. 20. Bataillons stambøger. Filmrulle nr. 12396-97. 20. Bataillons 1. Kompagni (under krigen 20. Regiments 5. Kompagni) Spillemand: Henrich Friederich Brügmann. Født: 8. oktober 1842, København. Tilgået Bataillonen: 6-1-1857 engageret som spillemand. Edsfæstet: 31-5-1857. Capitulation som spillemand: fra 20-4-1857 til 19-4-1865. Bemærkninger: afgivet fra undervisnings anstaltens ældste afdeling med attest 1860 d. 18-4-1864 falden i slaget ved Dybbøl. 20. Bataillons 2. Kompagni (under krigen 20. Regiments 2. Kompagni) Spillemand: Jens Peter Severin Petersen. Født: 25. februar 1834, Kalundborg. Tilgået Bataillonen: 19-3-1854. Edsfæstet: 31-3-1854. Gift: 6-2-1863 Civil stand: Skrædder. Bemærkninger: korporal 1858, stillet for Johan Jacob Busch den 31. maj 1860. Falden i kampen ved Dybbøl d. 18-4-1864 ved Dybbøl, savnet d. 18-4. Der er sket en navneforveksling på mindestenen. I Citadel kirkebog, konfirmerede drenge d. 19. april 1857 står: Henrik Frederik Brügmann. Adelgade no. 302. Født 8. oktober i Kjøbenhavn. Forældre: Hans Heinrik Brügmann, overspillemand ved 1ste Jægercorps og Hustru Ane Cathrine født Soelberg. Henrik var derved bror til: August Frederik Wilhelm Brügmann, født d. 24. april 1846 i København. Spillemand ved 20. Regiments 6. Kompagni d. 1.12.1863, forfremmet til officersaspirant d. 19.3.1864. Det er hans navn der står på mindestenen.

Kilder:
  • Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke

Der er knyttet 1 arkivalier til denne artikel.

Re: Mindesten for spillemændene J.P.S. Petersen og A.F.V. Brugmann

ID 4423.

  • Søg i Arkivet:

     

     

    Der er knyttet 10 arkivalier til denne artikel.

    Temaer

    Grave og mindesmærker
    Militære rapporter fra krigen 1864
    Øjenvidneskildringer
    Portrætbilleder
    Krigens billeder
    Kort og tegninger
    Artikler
    Litteratur om krigen 1864
    Glemte skæbner
    Reglementer, forskrifter, bestemmelser og lærebøger

    Historiecenter Dybbøl Banke

    Dybbøl Banke 16
    DK-6400 Sønderborg

    Telefon: +45 74 48 90 00
    Email: info@1864.dk

    Find os på facebook

    Trip Advisor

    • TripAdvisor

    Åbningstider

    Historiecenter Dybbøl Banke
    1. april – 31. oktober
    kl. 10-17

    Dybbøl Mølle
    Se åbningstider her

    VPAC

    Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.

    Arkiv

    • juni 2023
    • juni 2022
    • april 2022
    • september 2019
    • august 2019
    © 2017 Historiecenter Dybbøl Banke
    • Facebook
    Scroll to top