1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for oberst H. G. Lasson
ID 1160. Mindestenen er en granitsten med sort skrift omkranset af mindre granitsten. Mindestenen ligger på Dybbølmark syd for Dybbøl Mølle i markskel omkranset af buske. Stenen er rejst af familien i 1920.
Inskription:
Her faldt oberst H. G. Lasson 18. april 1864.
Oberst Georg Henrik Lasson var født 1824 i Randers, hvor faderen var generalmajor. I krigen 1848-51 var han chef for Livgarden, 1863 blev han udnævnt til oberst. I 1864 gik han i krigen som kommandør for 1. Infanteribrigade. Under kampen den 28. marts stod han med sin brigade på venstre fløj i forreste linie. Den 18. april stod han ligeledes på venstre fløj og måtte tage det første hårde stød. Han faldt ved vejen, der fører fra Langdamgård til Hørlyk og Dybbøl Mølle. De preussiske styrker afleverede det iøvrigt plyndrede lig ved resterne af pontonbroen til Sønderborg. Begravelsen fandt sted den 27. april på Garnisons Kirkegård i København.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.