1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for løjtnant R. N. C. Seue
ID 1156. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger på stien fra Skanse 2 til Skanse 1 nord for den lille stævningsskov. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 25. oktober 1938.
Inskription:
Her seklt. R. N. Chr. de Seue ved 16. Regt. den 16.4.1864.
Sekondløjtnant Peter Nicolai Chr. de Seue, født 1839 i København, var fra 1858 ansat i postetaten. I 1860 gik han på Reserveofficersskolen og 1864 udnævntes han til sekondløjtnant i Krigsreserven og ansattes ved 16. Bataillon. Med 16. Regiment rykkede han ud i 1864. Den 16. april faldt han under beskydningen af Dybbølstillingen. 16. Regiment stod den dag på venstre fløj. Gårdejer Jørgen Poulsen, der ejede den nuværende "Skansegård" beretter 1914, at en officer af 16. Regiment den 16. april blev dræbt af en granat ved nordsiden af krattet mellem Skanse 1 og 2. Liget lå hele dagen bag Poulsens nedskudte hus, sammen med 4 faldne menige. På grund af den stærke skydning fra de preussiske batterier på Gammelmark kunne ligene først bringes tilbage til Sønderborg ved mørkets frembrud. Den 16. april faldt kun en dansk officer, seklt. de Seue, og da 16. Regiment denne dag stod på venstre fløj (Skanse1-2) er der ingen tvivl om at det er seklt. de Seue's lig, som Jørgen Poulsen fortæller om. Seklt. de Seue blev begravet på Søetatens kirkegård den 28. april 1864.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als".
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.