1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for kaptajn H. J. W. Hansen
ID 1144. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger på hjørnet af Dybbøl Banke og Dybbølsten. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 30. marts 1938.
Inskription:
Her faldt Kapt. H. J. W. Hansen ved 9. Regt. den 18.4.1864.
Kaptajn Hans Julius Waldemar Hansen, født i Korsør 1829 udnævntes 1848 til sekondløjtnant. Han deltog i krigen 1848-51 dels ved 2. Reservebataillon dels ved 3. Forstærkningsbataillon. Som chef for 9. Regiment 5. Kompagni rykkede han i felten i 1864. Under regimentets fremrykning den 18. april ad landevejen mod Dybbøl Mølle fra Sønderborg, blev han såret og efterfølgende samlet op af de fremrykkende preussiske troppe. Han førtes til Stenderup lazaret, hvor han døde den 30. april. Han blev begravet i Korsør den 5. maj 1864.
- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.