1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærke over danske faldne i 1848
ID 11415. Mindesten over 6 faldne danske den 21. april 1848. Træfningen fandt sted ved Sandkrog [Sandkrug] i forbindelse med et dansk fremstød over Egernførde [Eckernförde] mod von der Tanns frikorps.
Inskription:
Denne steen satte det danske folk over
Ole Chr. Henriksen hornblæser af 5 Lin. Bat. 1. Comp.
Søren Andersen Erikstrup og Anders Petersen Vang menige af 9de Lin. Bat. 1. Comp.
Poul Jørgensen Jebjerg, Jens Madsen Ormslev og Anders Lauritzen Laurberg af 1ste Jægerkorps 3die Comp.
som faldt for fædrelandet d. 21de april 1848.
De faldne danske soldater:
- Frivillig hornblæser ved 5. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 28 Ole Christian Henriksen, født 15. april 1829 i Gentofte, Gentofte sogn, Københavns amt, konfirmeret 1843 i Gentofte, faldet ved Eckernförde 21. april, begravet på Christians Plejehus? kirkegård. Søn af indsidder og kurvemager Henrik Christian Hansen og Margrethe Olesdatter. Smedelærling på Rådvaddams fabrikker, Lyngby sogn i 1845. Hans navn findes også på mindetavlen i Gentofte Kirke. Cohen 1848/86: Ole Christian Hendriksen.
- Menig ved 9. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 84 Søren Andersen, født 4. august 1821 i Erikstrup, Bigum sogn, Viborg amt, konfirmeret 1837 i Ørslevkloster, faldet ved Eckernförde 21. april, begravet på Christians Plejehus? kirkegård. Søn af indsidder Anders Sørensen og Else Pedersdatter. Søren voksede op i Ørslevkloster sogn øst for Skive. Cohen 1848/88: Søren Andersen Erikstrup (Viborg amt).
- Menig ved 9. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 133 Anders Pedersen, født 11. juli 1822 i Vang, Vang sogn, Thisted amt, konfirmeret 1836 i Vang, faldet ved Eckernförde 21. april, begravet på Christians Plejehus? kirkegård. Søn af husmand Peder Jensen og Anne Marie Jensdatter. Tjenestekarl i Nystrup, Vang sogn i 1845. Cohen 1848/88: Anders Petersen Wang (Thisted amt).
- Menig ved 1. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 49 Poul Sørensen, født 14. december 1823 i Jebjerg, Ørum sogn (Galten herred), Randers amt, konfirmeret 1838 i Ørum, faldet ved Eckernförde 21. april, begravet på Christians Plejehus? kirkegård. Søn af husmand Søren Jensen Levring og Mette Poulsdatter. Smedelærling hos Hans Kjeldsen i Jebjerg i 1845. Cohen 1848/92: Poul Sørensen Jeberg (Randers amt).
- Menig ved 1. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 36 Jens Madsen, født 12. maj 1822 i Ormslev, Ormslev sogn, Aarhus amt, konfirmeret 1837 i Kolt, faldet ved Eckernförde 21. april, begravet på Christians Plejehus? kirkegård. Søn af bolsmand Mads Sørensen og Kirsten Hansdatter. Cohen 1848/92: Jens Madsen Ormslev (Aarhus amt).
- Menig ved 1. Jægerkorps, 3. kompagni, nr. 116 Anders Lauritsen, født 12. maj 1821 i Laurbjerg, Laurbjerg sogn, Randers amt, konfirmeret 1836 i Laurbjerg, faldet ved Eckernförde 21. april, begravet på Christians Plejehus? kirkegård. Søn af møllersvend Laurits Andersen og Karen Jensdatter. Underjæger ved 1. Jægerkorps i Kastellet i 1845. Cohen 1848/92: Anders Lauritzen Lauberg (Randers amt).
- "Danske, tyske og østrigske krigergrave fra 1848/51 og 1864 i Slesvig-Holsten" ved Gerd Stolz og Heyo Wulf (Husum 2004).
- Foto: Bjørn Østergaard, 2019
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.