1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Grave og mindesmærker | Mindesmærke for nordiske frivillige og faldne i krigene 1848-51 og 1864
Mindesmærke for nordiske frivillige og faldne i krigene 1848-51 og 1864
ID 11259. Monumentet er udformet som et symbolsk gravkammer med en kvindefigur, Danmark, med dannebrogsfane og spyd. Det er rejst for 28 faldne og sårede nordmænd, svenskere og finner, der kom Danmark til undsætning i de slesvigske krige 1848-50 og 1864.
Inskription:
På soklens forside:
MINDE OM
FRIVILLIGE OG FALDNE
FOR DANMARK I 1848-50 OG 1864
REJST VED GENFORENINGEN
MED SØNDERJYLLAND
På forsiden af blokken t.v. navne og data på soldaterne fra 1848-50.
På forsiden af blokken t.h. navne og data på soldaterne fra 1864.
På blokken yderst t.v. f.o. med indhugget skrift:
REJST AF DANMARKSSAMFUNDET
ANNO MCMXX
På soklen under figuren ses sammen med inskriptionen de tre landes våben: det norske (oprejst løve med hellebard), svenske (tre kroner) og finske (oprejst løve med sabler).
Monumentet ved Anders J. Bundgaard blev indviet i 1920. Danmarkssamfundet havde oprindelig anmodet om at få monumentet opsat på Pücklers Bastion på gl. Østervold (Østre Anlæg) til afsløring Valdemarsdag 1919. Denne plads blev dog i stedet bestemt for Danmarksmonumentet, som indtil 1922 havde stået foran Statens Museum for Kunst.
- Foto: Jens Jacob Refshauge Beck
- "Monumenter og kunst i byen" på København Kommunes hjemmeside.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.