1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Popholt: Dansk grav 1850
ID 11177. Gravsted markeret med hvid marmorplade samt et trækors for sekondløjtnant Vilhelm Carl Joseph Nordberg, der i 1850 gjorde tjeneste ved 2. Infanteribataillon. Han faldt den 24. juli 1850 ved Helligbæk under optakten til Istedslaget.
Inskription:
På marmortavlen:
Secondlieutenant Vilhelm Carl Joseph v. Nordberg af 2de Linie Infanterie Bataillon født 1827 falden i Fægtningen ved Helligbæk d. 24. Juli 1850.
På trækorset:
Kong Frederik VII Folkekjære satte dette Minde.
Under kampen ved Helligbæk dagen før Istedslaget, såredes under 9. liniebataillons kamp ved Stenderup Skove den 24. juli 1850 sekondløjtnant Nordberg i underlivet. Ambulancesoldater bar ham tilbage og efterlod ham i Stenderup Skov, siddende op ad et træ, da båren var gået itu. Ved deres tilbagekomst fandtes løjtnanten ikke her. Den 11. august 1850 havde løjtnantens far, krigsassessor, postmester C. F. E. Nordberg i Nykøbing Mors endnu ingen oplysning om sønnens skæbne og henvendte sig i "Flensburger Korrespondent" for 15. august samme år om oplysning om sønnens sørgelige skæbne, hvad enten han var levende eller død. I "Thyras Vold" for 15. august 1930 fortæller en indsender, at da ambulancesoldaterne kom tilbage, fandt de løjtnanten sidde ved træet, hans hoved var faldet ned på brystet, han var død. De stedte ham til hvile i Stenderup Vesterskov ved Popholt ved stedet, hvor han døde. Da graven var blevet kendt, kom hvert år i lang tid en sørgeklædt kvinde og lagde blomster på graven.
Da graven var blevet kendt, hædrede Kong Frederik VII løjtnant Nordberg ved at sætte et stort trækors på graven. Graven har i særlig grad været besøgt af turister.
Kilder:- "Danske mindesmærker og krigergrave i Sønderjylland" af kaptajn Hector Boeck (København 1940).
- "Danske, tyske og østrigske krigergrave fra 1848/51 og 1864 i Slesvig-Holsten" af Gerd Stolz og Heyo Wulf (Husum 2004).
- Foto: Bjørn Østergaard 2019
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.