1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Lynge Kirke: Mindetavle 1848-50
ID 10877. Mindetavle i Lynge Kirke over sognets 4 faldne i Krigen 1848-51. Trætavlen blev opsat kort efter 1850.
På tavlen står:
I Krigsaarene 1849 og 1850 ere følgende af Sognet faldne for Fædrelandet:
Jacob Pedersen Skovkrogen, Søn af Peder Nielsen Svenbo i Liunge født i Dreslette Sogn i Fyen 1823, dødelig saaret ved Alsbøl d. 3. Ap. 1849, død d. 10. Ap. s.A. paa Augustenborg.
Niels Jakobsen Liunge eneste Søn af Gaardmand Jakob Christiansen i Liunge og Hustru Marie Nielsdatter, født d. 27. Novbr. 1823, faldt ved Idsted d. 25. Juli 1850.
Niels Olsen Steenstrup, Søn af Aftægtsmand i Topshøi Ole Jørgensen og Hustru Karen Andreasdatter, født d. 31. Octb. 1819, dødelig saaret ved Idsted d. 25. Juli 1850, død faa Dag efter i Kjøbenhavn.
Peder Knudsen Hyllerup, Dannebrogsmand, Søn af Huusmand i Bjerringhuus Knud Christensen og Hustru Birthe Christoffersdatter, født d. 9. Sept. 1823, saaredes haardt i Slaget ved Idsted og fik venstre Been sat af paa Flensborg Lazareth, hvor han døde d. 21. Octbr. 1850.
For Danmarks Folk og Konge troe de stred og de har Krav paa herligt Eftermæle
De gik med Sang i Døden for vor Fred Gud lønne dem og glæde deres Sjæle Paa helligt Sted skal deres Navne staae de ihukommes skal i Folkets Bønner
Gud lader gamle Danmark ei forgaae mens Danske Mødre føde Heltesønner.
Om personerne på tavlen:
- Underjæger ved 3. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 57 Jacob Pedersen, født 10. juni 1823 i Skovkrogen, Dreslette sogn, såret ved Adsbøl 3. april 1849, død på Augustenborg lazaret 10. april, begravet på Augustenborg kirkegård 15. april. Søn af tjenestekarl Peder Nielsen og Karen Marie Ernstsdatter. Flyttede med forældrene til Lynge sogn.
- Underkorporal ved 3. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 28 Niels Jacobsen, født 27. november 1823 i Lynge, Lynge sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af gårdbestyrer Jacob Christiansen og Marie Nielsdatter.
- Underkorporal ved 2. Reservebataljon, 2. kompagni, nr. 22 Niels Olesen, født 31. oktober 1819 i Stenstrup, Lynge sogn, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Christianshavns lazaret 31. juli, begravet på Københavns Garnisons kirkegård 4. august. Søn af indsidder Ole Jørgensen og Karen Andreasdatter.
- Menig ved 3. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 146 Peder Knudsen, født 9. september 1823 i Hyllerup, Slagelse Sankt Peders landsogn, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Flensburg lazaret 11. september, begravet på Flensburg Sankt Mariæ kirkegård 25. oktober. Søn af avlskarl Knud Christensen og Birthe Christoffersdatter. Flyttede med forældrene til Bjerringhus, Lynge sogn. Modtog Dannebrogmændenes Hæderstegn i sommeren 1850.
- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.