1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Magleby Kirke: Mindetavle
ID 10875. Mindetavle i Magleby Kirke på Møn over sognets faldne i Krigen 1864.
På tavlen står:
For Fædrelandet faldt under Krigen 1864 af Magleby Sogn:
Menig Jørgen Jørgensen af Budsemark, 4. Inf. Rgmt. falden ved Dybbøl d. 17. Marts.
Menig Hans Hansen Mandemark af 16. Inf. Rgmt. falden paa Dybbøl d. 12. April.
Menig Hans Peter Jensen af Budsemark, 4.Dragon Rgmt. død i Odense d. 12. april.
Mønske Vaabenbrødre satte dette Minde.
Om personerne på tavlen:
- Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 299 Jørgen Jørgensen, født 8. december 1834 i Busemarke, Magleby sogn, konfirmeret 1849, faldet ved Dybbøl 17. marts 1864. Søn af gårdmand Jørgen Willumsen og Birthe Marie Christiansdatter. Cohen 1864/106: Jørgen Jørgensen Budsemark.
- Menig ved 16. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 58 Hans Hansen, født 9. maj 1834 i Mandemarke, Magleby sogn, konfirmeret 1849, faldet ved Dybbøl 12. april 1864, begravet på Sønderborg Skt. Mariæ kirkegård 16. april. Søn af gårdmand Hans Larsen og Kirsten Nielsdatter. Cohen 1864/143: Hans Hansen Mandemark.
- Dragon ved 4. Dragonregiment, 6. eskadron, nr. 51 Hans Peter Jensen, født 11. november 1835 i Busemarke, Magleby sogn, konfirmeret 1850, død af tyfus på Odense lazaret 7. juli 1864, begravet på Odense kirkegård 9. juli. Søn af tjenestekarl Jens Nielsen og tjenestepige Sophie Kirstine Pedersdatter. Forældrene var ikke gift og moderen døde straks efter fødslen. Hans Peter voksede op hos faderen og dennes hustru. Tjenestekarl hos faderen i Busemarke 1860. Cohen 1864/85: Hans Peter Jensen Budsemark.
- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.