1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Nykøbing Falster Østre Kirkegård: Mindesten
ID 10872. Mindesten på Nykøbing Falster Østre Kirkegård for Peter Emil Valdemar Frisenette der faldt i krigen 1864.
På mindestenen står:
Peter Emil Valdemar Frisenette, født den 21. april 1845 i Nykøbing P.F.
Faldt ved Dybbøl den 18. april 1864.
Mindet om ham og alle de trofaste, som have ofret livet for fædrelandet, være hædret og velsiget.
Ingen haver større kjærlighed, end denne, at een sætter sit liv til for sine venner.
Joh.45.13.
På byens Østre kirkegård er rejst et monument over en officersaspirant, der faldt i 1864. Monumentet blev oprindeligt rejst på byens ældre kirkegård fra 1847, men senere flyttet til den i 1883 anlagt Østre kirkegård.
Officersaspirant ved 9. Infanteriregiment Peter Emil Valdemar Frisenette, født 21. april 1845 i Nykøbing Falster, faldet ved Dybbøl den 18. april 1864 under 8. Brigades modangreb.Han blev begravet på Nykøbing Falster kirkegård 29. april 1864. Søn af købmand Ludvig Ferdinand Frisenette og Anne Cathrine Margrethe Philipsen. Cohen 1864/122: Peter Emil Valdemar Frisenette.
Kilder:- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Der er knyttet 2 arkivalier til denne artikel.
Officersaspirant Peter Emil Valdemar Frisenette
ID 3359. Officersaspirant Peter Emil Valdemar Frisenette ved 9. Regiment 3. Kompagni.
Mindesten for løjtnant A. F. V. Schultz og officersaspirant P. E. V. Frisenette
ID 1163. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger på hjørnet af Dybbøl Banke og Dybbølmarkvej. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 25. oktober 1938.
Læs mere
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.