1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Sakskøbing Kirke: Mindetavle
ID 10867. Mindetavle over sognets faldne i Krigen 1848-51 og Krigen 1864.
På tavlen står:
Jørgen Larsen, Rørbæk, 4. Linieinf. Batt. DBTK 128 falden paa Christian VIII 5. april 1849.
Lars Jørgensen, Oreby, ... falden smstds.
Peter Rasmussen, Oreby, 2. Jægerk. 1. Kp. 54 falden ved Fredericia 6. juli 1849.
Lars Petersen, Oreby, 4. Linieinf. Batt. 3. Komp. 170, død 30. juni paa Augustenborg
Peter Christensen, Rørbæk, Livgarden 1. Kp. 159, død paa Gottorp 15. novbr 1850
-
Christian D. Christensen, Sakskøbing, 18. Reg. 8. Kp. 385 falden Dybbøl 18. april 1864.
Hans Hansen, Oreby, 4. Reg. 1. Komp. 16, falden paa Als 29. juni 1864.
Om personerne på tavlen:
- Menig ved 4. Linjeinfanteribataljon, Depotkompagniet, nr. 128 Jørgen Larsen, født 27. oktober 1816 i Rørbæk, Sakskøbing landsogn, konfirmeret 1831 i Nebbelunde, omkom ved linjeskibet Christian den Ottendes eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849. Søn af indsidder Lars Jørgensen og Anne Marie Poulsdatter. Flyttede med forældrene til Nebbelunde sogn. Tjenestekarl i Vester Tirsted, Tirsted sogn 1845. Identifikationen bekræftes af hovedrullen for Tirsted sogn 1849. Cohen 1849/106: Jørgen Larsen Rørbek.
- Menig ved 4. Linjeinfanteribataljon, Depotkompagniet, nr. 159 Lars Jørgensen, født 13. april 1818 i Rørbæk, Sakskøbing landsogn, omkom ved linjeskibet Christian den Ottendes eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849. Søn af ugift Birthe Hansdatter. Fødsel og fødested ifølge lægdsrullen, men ses ikke i Sakskøbing kirkebog. Tjenestekarl i Radsted sogn 1845. Identifikationen bekræftes af hovedrullen for Radsted sogn 1849. Cohen 1849/106: Lars Jørgensen Rørbek.
- Underjæger ved 2. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 54 Peder Rasmussen, født 21. juni 1820 i Oreby, Sakskøbing landsogn, konfirmeret 1835 i Tårs, savnet efter kampene ved Fredericia 6. juli 1849, sandsynligvis begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Rasmus Nielsen og Anne Hansdatter. Tjenestekarl i Vigsnæs sogn 1845. Identifikationen bekræftes af hovedrullen for Brarup sogn 1849. Hans navn findes også på kæmpegraven på Trinitatis kirkegård i Fredericia. Cohen 1849/120: Peter Rasmussen Ourebye.
- Menig ved 4. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 170 Lars Pedersen, født 21. august 1825 i Oreby, Sakskøbing landsogn, konfirmeret 1840 i Sakskøbing, død af tyfus på Augustenborg lazaret 30. juni 1849, begravet på Augustenborg kirkegård 5. juli. Søn af husmand Peder Nielsen Ebbe og Maren Hansdatter. Tjenestekarl i Oreby 1845. Identifikationen bekræftes af hovedrullen for Sakskøbing landdistrikt 1846. Cohen 1849/107: Lars Petersen Ourebye
- Garder ved Livgarden til fods, 1. kompagni, nr. 159 Peder Christensen, født 29. september 1820 i Rørbæk, Sakskøbing landsogn, konfirmeret 1835 i Vigsnæs, død af halsbetændelse på Gottorp Slots lazaret 15. november 1850, begravet på Friedrichsberg kirkegård 16. november. Søn af gårdmand Christen Pedersen Ebbe og Karen Madsdatter. Tjenestekarl i Vigsnæs sogn 1845. Identifikation bekræftes af hovedrullen for Vigsnæs sogn 1849. Cohen 1850/47: Peter Christensen Rørbek (Maribo amt)
- Menig ved 18. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 385 Christian Donatus Christensen, født 16. marts 1838 i Sakskøbing, konfirmeret 1852 i Sakskøbing, faldet ved Dybbøl 15. april 1864, begravet på Sønderborg Skt. Mariæ kirkegård 19. april. Søn af bagermester Christen Christensen og Anne Johanne Borella. Han gjorde tjeneste ved 3. Fæstningskompagni, da han faldt. Cohen 1864/81: Christian Donatus Christensen Saxkjøbing.
- Menig ved 5. Infanteriregiment, 1. kompagni, overkomplet nr. 18 Hans Hansen, født 24. marts 1842 i Oreby, Sakskøbing landsogn, konfirmeret 1856 i Sakskøbing, faldet i kampene på Als 29. juni 1864. Søn af indsidder Hans Hansen og Anne Cathrine Jensdatter. Tjenestekarl på Orebygård 1860. Cohen 1864/108: Hans Hansen Oureby
- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.