1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Sigersted Kirke: Mindetavle
ID 10866. Mindetavle med sognet fire faldne i Krigen 1864.
På mindetavlen står:
Minde over Krigere, faldne i Kampen for Fædrelandet.
Søren Hansen, født i Sigersted 9/6 34, falden ved Dybbøl 18/4 64
Ole Jørgensen, født i Sigersted d. 3/1 36, falden ved Mysunde 2/ 64
Anders Hansen, født i Sigersted d. 25/8 37, falden ved Dybbøl 18/4 64
Niels Olsen, født i Sigersted d. 3/4 38, saaret ved Dybbøl 17/3 64, død d. 27/4 64.
Ingen haver større Kjærlighed end denne, at En sætter sit Liv til for sine Venner
1864
St. Joh. Eval.
Om personerne på mindetavlen:
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 203 Søren Hansen, født 9. juni 1834 i Sigersted, Sigersted sogn, konfirmeret 1848, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange, død på Broager lazaret 24. april, begravet på Broager kirkegård 27. april. Søn af husmand Hans Jensen og Sidse Sørensdatter. Cohen 1864/91: Søren Hansen Sigersted.
- Menig ved 18. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 242 Ole Jørgensen, født 3. januar 1836 i Sigersted, Sigersted sogn, konfirmeret 1850, faldet ved Mysunde 22. februar 1864, begravet på Flensborg Skt. Mariæ kirkegård 6. februar. Søn af husmand Jørgen Jensen og Maren Nielsdatter. Cohen 1864/148: Ole Jørgensen Sigersted.
- Menig ved 9. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 521 Anders Hansen, født 25. august 1837 i Sigersted, Sigersted sogn, konfirmeret 1852, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Hans Jensen og Kirsten Olesdatter. Cohen 1864/122: Anders Hansen Sigersted.
- Menig ved 18. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 252 Niels Olesen, født 3. april 1838 i Sigersted, Sigersted sogn, konfirmeret 1852, såret ved Dybbøl 17. april 1864, død på Augustenborg lazaret 27. april, begravet på Augustenborg kirkegård 1. maj. Søn af husmand Ole Hansen og Dorthe Hansdatter. Cohen 1864/151: Niels Olsen Sigersted.
- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.