1864 arkiv

På stenen står:

I denne Grav hviler sekondløjtnant ved 1. Inf.-Reg. J.C.I. Baron Dirckinck-Holmfeld falden ved Sankelmark den 6. febr. 1864.

Sekondløjtnant Johannes Constant Emanuel Baron Dirckinck-Holmfeld var i krigen 1864 adjudant ved 1. Infanteriregiment. Han døde under kampene den 6. februar 1864 ramt af et granatstykke. Han blev begravet ved kroen som i forbindelse med kampen fungerede som lazaret.

Sekondløjtnant Johannes Constant Emanuel Baron Dirckinck-Holmfeld fødtes den 31. juli 1836 i Schwartzenbeck i Lauenborg og var søn af amtmand, kammerjunker, Dr. juris Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis Dirckinck, Friherre af Holmfeld til Maglekilde ved Roskilde og hustru Anna Susanna Kinckel.

Han gik i Roskilde Kathedralskole, hvorfra han 1855 blev student. Året efter tog han philosophicum ved universitetet i København. 1856-57 opholdt han sig i udlandet, hvorefter han studerede retsvidenskab ved Københavns Universitet i den hensigt at underkaste sig den fuldstændige juridiske embedseksamen. Det lykkedes ham ikke at afslutte sine studier, inden han skulle aftjene sin værnepligt. Han havde taget udsættelse med denne til sit 25. år og var på sessionen for 1862 behandlet og udskrevet til infanterist.

Han ønskede nu at blive reserveofficer og kom på Aspirantskolen på Landkadetakademiet fra den 10. december 1861 til den 14. august 1862. Sin eksamen bestod han som nr. 3 af 102 elever.

Den 14. august 1862 udnævntes han til sekondløjtnant af Infanteriets Krigsreserve og ansattes den 18. oktober samme år ved 1. Infanteribataillon, ved hvilken han ved sin død var adjudant.

Under kampen ved Sankelmark den 6. februar ramtes han i ansigtet af en granatstump. Han blev fundet døende å¨valpladsen og bragt til Bilskov Kro [Bilschau Krug], hvor han udåndede. Han fremhæves i 3. Arme Divisionsrapport med udmærkelse for sir forhold under kampen på tilbagegangen fra Dannevirke.

Hans lig begravedes den 8. februar i kromand H.P. Clausens have ved Oversø.

Kammerater, der deltog i denne kamp, omtale hans forhold i høj grad rosende, og for dem, som kendte ham nærmere, er der utvivlsomt, at han har udmærket sig i kampen, indtil han blev såret. En kammerat, der havde været sammen med ham på Aspirantskolen, udtaler: "at der var få, der var så afholdte, både af lærere og kammerater, som han, hvortil ikke mindst han gode humør bidrog. Når de andre kammerater på de besværlige felttjenesteture midt om vinteren vadede i pløjemarker og i deres stille sind bandede besværlighederne og flettjenesten, hvor der ingen fjender var, kunne man altid se Dirckinck-Holmfeld med et smil om munden og en vittighed på læben. Han vare en brav karl og en flink soldat."

• Foto: Bjørn Østergaard, 2014