1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Tuse Kirke: Mindetavle
ID 10820. Mindetavle af marmor over en falden fra sognet i krigen 1848-51.
På tavlen står:
Jens Nielsen af Tuse Sogn, falden i Fredericiaslaget 6. Juli 1849.
Er vor Tid kommen, da lad os dø mandelig! 1. Makk. 9.10.
Han døde for Danmark.
Underjæger ved 2. Jægerkorps, 2. kompagni, nr. 38 Jens Nielsen, født 21. oktober 1823 i Tuse, Tuse sogn, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 15. juli, begravet på Trinitatis kirkegård 18. juli. Søn af tjenestekarl Niels Sørensen og Mette Sørensdatter.
Cohen 1849/121: Jens Nielsen Tudse.
Hector Boeck skriver, at Tuse skoles ældste klasse i sommeren 1934 besøgte Kæmpegraven i Fredericia. Læreren bad sine elever om at se efter, om der var nogle faldne fra Tuse sogn. Hurtigt kom flere elever tilbage og fortalte, at de havde fundet Jens Nielsens navn. Hjemme i Tuse blev historien berettet for præsten, der tog sagen op og foranstaltede en indsamling til mindetavlen. Under højtideligheden i kirken, afslørede en af eleverne, der havde været i Fredericia, mindetavlen ved at fjerne det flag, der dækkede den. Ifølge Holbæk Amtstidendes referat hang mindetavlen dengang på korets nordvæg.
Kilder:- Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
- Hector Boeck (1948), s. 705-707.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.