1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsten for menig Adolph Theodor Svendsen
ID 10642. Gravsten for menig Adolph Theodor Svendsen i Rådhusparken i Århus. Adolph Theodor Svendsen faldt under kampene på Dybbøl Banke den 18. april 1864.
På tavlen står:
Menig af tyvende Regiment
Bogbinder
Adolph Theodor Svendsen
født i Aarhus d. 23de Maj 1840,
Saaret ved Dybbøls Forsvar d. 18de April 1864,
død i Kjøbenhavn d. 16de Maj 1864.
I Kamp for Fædrelandet Du segnede i Dødens Favn. Dig Mindestenen Reiste dets Sønner her i Sorg og Savn.
Adolph Theodor Svendsen var menig ved 20. Infanteriregiment 2. kompagni med nr. 349. Han blev såret på Dybbøl Banke den 18. april 1864 under den danske 8. Brigades modangreb. Han blev bragt til Københavns lazaret, hvor han døde den 16. maj 1864.
Han blev begravet på Århus Søndre Kirkegård den 24. maj 1864. Kirkegården er siden nedlagt, men udvalgte gravsten er anbragt i Rådhusparken, som blev indviet i 1941 og er anlagt, hvor den oprindelige kirkegård lå.
Kilder:- Foto ved Kirstine Østergaard, december 2017.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.